Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - II. Den romantiske Skole i Tyskland - V. Romantikernes sociale Forsøg. Lucinde
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Romantikernes sociale Forsøg. Lucinde.
257
Man begriber neppe den Blindhed, som udfordres
til at skrive dette; dog, Rettroenheden giver
gode Skyklapper. Og man forstaar ikke denne Bog
tilbunds, saalænge man som Gutzkow i den kun ser
en Lærebog om den frie Kærligheds Ret eller som
Schleiermacher en Indsigelse imod den legemløse
Aandighed og en Afvisning af den affekterte Fornægten
og Bortfortolken af Kød og Blod. Bogens Grundtanke er
selve den romantiske Lære om Væsensenheden af Liv og
Poesi. Dog er denne alvorlige Tanke end Bogens Kærne,
saa er dens Form af den Art, at den udtrykkelig er
anlagt paa at høste Skandalens Laurbær. Tiltalende
virker vel den Kækhed og Trods, hvormed den udæskende
Tone er anslaaet, det Mod, hvormed Forfatteren af
Overbevisning har udsat sig for alle de Overfald, alle
de personlige Forhaanelser og Bagvaskelser af hans
Privatliv, som fulgte. Anerkendelsesværdig er ogsaa
den Sikkerhed, hvormed her paa et meget lille Rum
de Anskuelser og Stikord, som Romantiken udspredte,
er forenede, saa man med Lethed i denne Bog kan se
alle de Retninger, der ellers er fordelte paa mange
Hænder, udbrede sig vifteformigt fra et Midtpunkt. Men
modbydelig er den kunstneriske Afmagt, hvorom denne
saakaldte Novelle, der i Virkeligheden kun er et
Udkast, vidner, de mange Tilløb, der ikke bliver til
Noget, og den hele nerveslappe Selvforgudelse, der
forsøger at skjule sin Ufrugtbarhed ved at bringe en
kunstig og usund Hede tilveje for i den at udruge sine
Vindæg. Caroline Schlegel har opbevaret os følgende
bidende Fyndsprog, der dengang blev forfattet imod
Bogen:
Der Pedantismus bat die Phantasie
Um einen Kuss, sie wies ihn an die Siinde;
Frech, ohne Kraft, umarmt er die,
Und sie genas mit einem todten Kinde,
Genannt Lucinde.
Naar jeg undtager Ordet Synd, der ikke hører hjemme
her - thi Lucinde forsynder sig kun mod god Smag og
sand Poesi -, har jeg Intet at indvende mod denne
blodige Spot.
Allerdybest i Lucinde ligger atter Selvoptagetheden
som den Vilkaarlighed, der kan blive til alt Muligt,
til Revolution, til Frækhed, til Dogmetro, til
Bagstræv, fordi den fra først af ikke er knyttet til
nogen Magt, fordi Jeget ikke arbejder i nogensomhelst
Idés Tjeneste, der kunde give dets Stræben Fasthed og
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
