Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - II. Den romantiske Skole i Tyskland - V. Romantikernes sociale Forsøg. Lucinde
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Romantikernes sociale Forsøg. Lucinde
259
og spiste Agern. Schelling vilde føre Udviklingen
tilbage til Urtiden, da Menneskeheden endnu ikke var
falden ved Syndefaldet. Schlegel blæser revolutionære
Melodier i det store romantiske Underhorn. Men,
som der staar i Des Knoben Wunderhorn: «Es blies ein
Jager \vohl in sein Horn - Und Alles, was er blies,
das war verlorn.» Det bliver ikke til Aandsfrihed,
det bliver kun til højere Nydelse. Kærlighedens hele
Omraade forvandles til Kunst. Som den romantiske Poesi
er Poesi i anden Potens, Poesi om Poesi, forfinet og
udrenset Poesi, saaledes er Elskoven for Romantikeren
forfinet og udrenset Elskov, «Elskovs-kunst». Den
højere Sanseligheds forskellige Grader er her
betegnede og satte i System. Jeg henviser til Bogen,
der ikke som Ardinghello giver yppige Malerier,
men en tør, pedantisk Lære, hvis tomme Rammer
det overlades Læserens Erfaring og Fantasi at
udfylde. Frækheden er nærmere Dovenskab, den geniale
Lediggang. Lediggangen betegnes som & Uskyldighedens
og Begejstringens Livsluft>. Drevet til sit Højeste er
Ørkesløs-heden Planteliv. «Det højeste, fuldendteste
Liv er intet Andet end ren Vegeteren.» Plantens Liv
betragtes da som det højeste Naturliv. Man vender i
den Grad tilbage til Naturen, at man vender tilbage
til Planten. Den hvilende Nydelse, opfattet som det
evigtvarende Øjebliks rene Tankeløshed, vilde være
det Højeste. «Jeg tænkte alvorligt, siger Julius til
Lucinde, paa Muligheden af en evig Omfavnelse. Jeg
pønsede paa Midler til at forlænge vor Samværen.»
Men idet nu Genialiteten, der intet Slid og Slæb
behøver, og Vellysten, der i sig selv er den hvilende
Salighed, Intet har med Formaal eller Handling eller
Nytte at gøre, bliver hin søde Ørkesløshed (dolce far
mente) det Højeste i Livet, og Hensigten, der fører
til planlagt Handling, forfølges som latterlig og
filistrøs. Hovedstedet heroin i Lucinde er dette:
*Flid og Nytte er de Dødsengle med det flammende
Sværd, der spærrer Mennesket Tilbagevejen til
Paradiset.» Ja det er de visselig l Flid og Nytte
spærrer Tilbagevejen til alle de Paradiser, der ligger
bag os. Derfor er de hellige for os! Nytten er en af
Grundformerne for det Gode, og hvad er Fliden i det
Nyt-tiges Tjeneste Andet end den Forsagen overfor
adspredende Nydelser, den Begejstring og den Kraft,
hvormed dette Gode tilkæmpes og iværksættes!
Tilbagevejen til Fuldkommenheden er i
Kunsten Tilbagesøgen til Kunstnerens geniale
Vilkaarlighed, til det Punkt, hvor
G. Brandes: Samlede Skrifter. IV.
17
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
