Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - II. Den romantiske Skole i Tyskland - V. Romantikernes sociale Forsøg. Lucinde - VI. Den romantiske Formaalsløshed
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
260 Tysklands romantiske
Skole
han kan gøre Et og ogsaa kan gøre noget ganske Andet,
lige modsat; i Livet er det Lediggangens Tilbagevej -
thi den der gaar ledig, gaar tilbage - Tilbagevejen
til den nydende Ørkes-løshed; i Videnskaben er den
Tilbagevejen til den uvilkaarlige Tro, hvilken Tro
af Schlegel atter bestemmes som Religion, hvilken
Religion atter føres tilbage til Katolicisme. Hvad
Natur og Historie angaar, er den Tilbagevejen til det
paradisiske Urfolks Tilstand.*) Saaledes forstaas det
ud fra selve Romantikens Grundtanke - Tilbagevejen
-, at endog den himmelstormende Lucinde som alle
Romantikernes øvrige Himmelstormerier ikke fik det
ringeste praktiske Udslag.
VI
Man træffer altsaa i Lucinde som i en Nød alle de
Læresætninger, der senere i Romantikens Historie
udfoldes og oplyses ved Eksempler. I en Afhandling som
den om Vekseldriften af Æstetikeren i Enten-Eller er
Lediggangen sat i System: «Man paatage sig aldrig
nogen Kaldsforretning. Gør man det, saa bliver
man en slet og ret Peter Flere, en lille bitte Tap
med i Statslegemets Maskine; man ophører selv at
være Drifts-Herren .. . Om man end afholder sig fra
Kaldsforretninger, bør man dog ikke være uvirksom, man
lægge Vægt paa al den Beskæftigelse, der er identisk
med Ørkesløshed ... I Vilkaarligheden ligger hele
Hemmeligheden. Man tror, det er ingen Kunst at være
vilkaarlig, og dog hører der et dybt Studium til at
være vilkaarlig saaledes, at man ikke selv løber vild
deri, at man selv har Fornøjelse deraf ...»
Ørkesløshed, Vilkaarlighed, Nydelse! det er
Trekløveret. Man finder det overalt paa den
romantiske Mark. I en Bog som Eichendorffs Das
Leben eines Taugenichts er Ørkesløsheden forædlet og
forherliget i Heltens Person. Og Formaalsløsheden,
det er et Hovedpunkt, som man fremfor Noget ikke
maa overse. Formaalsløsheden, det er et andet Udtryk
for den romantiske Genialitet. «At have Hensigter,
at handle efter Hensigter og kunstigt væve Hensigter
sammen med Hensigter til nye Hensigter, denne Uvane
er saa dybt indgroet i det gudlignende Menneskes
?) A. Ruge: Gcsammelte Schriften L 328 fT.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
