Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - II. Den romantiske Skole i Tyskland - VI. Den romantiske Formaalsløshed
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Den romantiske Formåalsløshed
261
taabelige Natur, at han ordenlig maa sætte sig
det for og gøre sig det til Hensigt, naar han
engang vil bevæge sig helt frit, uden al Hensigt,
paa den indre Strøm af evigt flydende Billeder og
Følelser. . . o! det er sandt og vist, min Veninde,
Mennesket er af Naturen et alvorligt Bæstie» (Julius
til Lucinde).
Selv den strengt kristelige Kierkegaard siger
i Anledning af disse Udsagn: «For ikke at gøre
Schlegel Uret maa man erindre de mange Forkertheder,
der havde indsneget sig i saa mangfoldige Livsforhold
og navnlig været utrættelige i at gøre Kærligheden
saa tam, saa vel afrettet, saa slæbende, saa dorsk,
saa nyttig og brugbar som noget andet Husdyr, kort
sagt saa uerotisk som muligt . . . Der er en saare
indskrænket Alvorlighed, en Hensigtsmæssighed, en
ussel Teleologi, hvilken mange Mennesker dyrker som
en Afgud, der kræver enhver uendelig Stræben som sit
retmæssige Offer. Kærligheden er saaledes Intet i og
ved sig selv, men bliver først Noget ved den Hensigt,
hvormed den indordnes i den Smaalighed, der gør
Furore paa Familiernes Privatteater.» Man tør maaske
slutte, at disse Udtryk af Kierkegaard om den tamme,
velafrettede, dorske og nyttige Husdyr-Kærlighed
har kunnet finde særlig Anvendelse i Tyskland, der
paa den Tid sikkert var den gammeldags Kvindeligheds
Sæde. Tiecks satiriske Udfald i hans Lystspil sigter
undertiden i lignende Retning. Saaledes beklager
i hans Tommeliden (Dåumling) en Ægtemand sig over
sin Kones evindelige Strikkelyst, for hvilken han
ikke har Ro, et Motiv, som næsten kun kan forstaas i
Tyskland, hvor Damerne den Dag idag indfinder sig med
Strikketøj i Haanden endog paa offenlige Steder, som
f. Eks. i Dresden ved Koncerterne paa den Bruhl’ske
Terrasse. Hr. Sem-melziege siger hos Tieck:
Huslig Bekymring optog hendes Sind for stærkt,
Rengøring, Porcellænet, smudsigt Tøj til Vask. Naar
jeg om evig Elskovs Ild til hende kvad. Borstens
haarfagre Bræt hun tog udi sin Haand for Fnug at
børste af mit Frakkeskød i Mag.
. ...........t****** *
Dog havde gerne Alt jeg taalt undtagen Et,
at ude, hjemme, hvor hun stod og hvor hun gik,
selv i Concert, naar Tonevrimlen bruste sødt,
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
