Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - II. Den romantiske Skole i Tyskland - VI. Den romantiske Formaalsløshed
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Den romantiske Formaalsløshed
263
spørger ogsaa Julius straks sin Elskede, om hendes
Barn, hvis det bliver en Pige, skal opdrages til
Portræt- eller Landskabsmaleriet. Alene som Medlem af
Kunstnerlatiget har hun for Forældrene Interesse. Kun
Digtere og Malere har Lod og Del i Poesien. Man
forstaar da let, hvorfor Lucinde ikke kunde bringe
noget socialt Resultat
Men havde Bogen end intet praktisk Udslag, og var den
end for marvløs til at kunne virke til nogensomhelst
Art af Reform, saa laa der dog en Praksis bag den.
Lad os kaste et Blik paa Novellens Figurer.
Paa en Baggrund af den dybeste Foragt for al
Virkelighedens Prosa og alle Samfundets borgerlige
Forhold tegner Bogens Hovedpersoner sig som talende
Skyggerids. Skriftet skammer sig ikke ved sin erotiske
Lære, det føler sig i sin Renhed hævet over Mængdens
Dom: «Ikke blot den kongelige Ørn tør foragte Ravnenes
Skrig, hedder det; ogsaa Svanen er stolt og bryder sig
ikke om dem. Den har ingen anden Bekymring end den,
at dens hvide Vinger ikke maa tabe deres Glans. Den
tænker kun paa at klynge sig til Ledas Skød uden at
lade sig skræmme, og paa at udaande Alt, hvad der er
dødeligt i den, i Sang.»
Billedet er smukt og kækt, men er det sandt? Leda og
Svanen er blevne behandlede paa saa mange Maader.
Julius er en «sønderrevet» ung Mand, naturligvis
Kunstner, om hvem vi i Lehrjahre der Månnlichkeit,
et Afsnit, der indeholder, hvad Flaubert har
kaldt l’éducation sentimentale, erfarer som det
mest betegnende Træk, at han kunde spille Farao
med den tilsyneladende heftigste Lidenskab og dog
være adspredt og fraværende, i et Øjebliks Hede
kunde vove Alt og saasnart det var tabt vende sig
ligegyldig bort. Kan dette Karaktertræk nu end ikke
aflokke os Beundring, saa maler det dog taalelig godt
en nydelsessyg og udbrændt Natur, der uden kraftig
Drift til Handling søger Pirringsmidler i en slap og
koldtfortvivlet Lediggang. Hans Udviklingshistorie
betegnes udelukkende af en Række Kvindenavne, saaledes
som meget unge Menneskers saa ofte gør. De Paagældende
Kvinder skitseres flygtigt som med en Blyant i et
Album; kun et af disse forberedende Billeder er mere
udført, Portrætet af en i østerlandsk Ørkesløshed
fuldstændig op-gaaet Kameliadame, der som Kameliadamen
hæver sig ud af sin Livskres gennem en oprigtig
Forelskelse og dør, da hun ikke bliver forstaaet
eller troet. Hun gaar ved et Selvmord ud af
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
