Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - II. Den romantiske Skole i Tyskland - VII. Den til Lucinde svarende Virkelighed
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
270 T3rsklands
romantiske Skole
Romantikerne, selv Schleiermacher og Schelling,
begik poetiske Synder, betegner hende som hørende
til Romantikernes tysk-literære Kres, og i
Virkeligheden er hendes Roman ogsaa et Udtryk for
alle de herskende Ideer, Efterligning af Wilhelm
Mei-ster og Frantz Sternbald, Forherligelse af de
harmonisk Dannede overfor de Gemene, at det frie
Vagabondliv, af Lediggangen og det skønne Letsind, af
Formaalsløsheden, der midt i Virkelighedens prosaiske
Verden ingen Hensigter har.
Helten har Dorothea givet Træk, der øjensynligt
svarede til Friedrichs Karakterejendommeligheder, som
disse tog sig ud for hendes beundrende Kvindeøjne. Det
hedder om ham: «Trods et ganske besynderligt,
hyppigt frastødende Væsen forstaar han at gøre sig
vel lidt af Alle og drager ethvert Hjerte til sig
uden at bekymre sig stort derom. Det hjælper ikke,
om man væbner sig med hele sin Stolthed imod ham; man
bliver paa en eller anden Maade dog ganske hans. Ofte
er det ret ærgerligt, at man ikke kan modstaa ham,
da han selv ikke er til at holde fast. Stundom synes
det, som forbandt hån med sine Ord endnu en anden
Mening end den der ligefrem ligger i dem; en anden
Gang sætter han et ligegyldigt Ansigt op selv til
de mest smigrende Ting, der bliver ham sagt, som var
sligt blot hvad der tilkom ham; til andre Tider har
han sin største Glæde af et tilfældig henkastet Ord,
og forstaar at lægge en ganske særegen Betydning ind
deri eller faa den ud deraf . . . Men De kan tænke
Dem, hvor ofte han i Selskab giver Anstød.» .
Saaledes minder ogsaa Florentins Bekendelser, især
angaaende hans tøjlesløse Liv som Yngling i Venedig,
om Friedrichs Ung-domsoplevelser i Leipzig. Skønt
Florentin er Italiener, føler han sig tiltrukket af
tysk Kunst og tyske Kunstnere; han lærer selv at tegne
og male, og ernærer sig snart som genial romantisk
Dilettant i Malerkunsten, snart som ikke mindre
romantisk Spillemand, der drager om fra Landsby til
Landsby. Hans Afstamning er hemmelighedsfuld. Han er,
som han selv kalder sig, «den Fattige, den Ensomme,
den Udstødte, Tilfældets Barn*: «Mig driver noget
Unævneligt fremad, som jeg maa kalde min Skæbne.» Han
flyer ethvert inderligt Forhold, der vilde binde ham:
«Alene vil jeg bære den Forbandelse, der er udtalt
over mig.**)
*) Florentin S. 65, 80, 170, 195, 230, 310.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
