Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - II. Den romantiske Skole i Tyskland - VII. Den til Lucinde svarende Virkelighed
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Den til Lucinde svarende Virkelighed
271
Det er unødvendigt at eftervise i det Enkelte,
hvor uskyldige og i hvor høj Grad romantiske disse
Betegnelser er. Men ikke desto mindre hæver denne
Kvinde sig op over denne Kres. Ikke for Intet var
hun den kloge og ædru Mendelssohns Datter.
Hun vilde, siger hun, saare gerne se en Kunstner i
Friedrich, men ret kær vilde han dog først blive
hende, naar hun saa ham som dygtig Borger i en
ægte Stat, ja det synes hende, som om alle hendes
revolutionære Venners Væsen og Villen passer til det
Literære, til Anmeldelser og al den Slags Tøjeri, som
en Kæmpe til en Barneseng; hun siger, at gik det efter
hendes Hoved, gjorde de som Gotz v. Berlichingen,
der kun greb Pennen for at udhvile fra Brugen af
Sværdet.*)
Vi ser atter her, hvad der allerede var slaaende ved
Fru v. Kalb, hvorledes hos Kvinderne i dette Tidsrum
en mandigere og mere udelt Kraft gør sig gældende
end hos Mændene, og hvorledes de bestandig vil
bringe de Spørgsmaal ind for Samfundets Værneting,
som Mændene vil behandle blot literært. De føler
dybere Forholdenes Tryk, de er mindre svækkede ved
boglig Overkultur, og de har mere praktisk Sans og
Blik end Mændene omkring dem.
Den første større Begivenhed, der hænder det nys
forenede unge Par, er, at Fichte kommer til det. Man
havde anklaget ham for som Professor at lære Ateisme,
og hans Stilling var truet. Caroline skriver derom
til en Veninde:
«Kun med Kummer kan jeg skrive til Dig om det,
hvorom Du spørger mig, om Fichtes Sag. Tro mig, den
er meget slem for alle Venner af en ærlig og frimodig
Adfærd. Hvad Du skal tænke om den første Anklage,
der kom fra en dumfrom Fyrste og hans dels katolske,
dels herrnhutiske Raadgivere, vil Du selv kunne
indse . . . Men saa hidser man Fichte ved allehaande
Beretninger fra Weimar om, at hans Sag staar slet
o. s. v. til han erklærer, at han vil tage sin Afsked,
ifald man giver ham en Irettesættelse og indskrænker
hans Lærefrihed . . . Alle Hoftjenere og alle
Professorerne, som Fichte har overstraalet, skriger
nu over hans Dristighed, hans Ubesindighed. Han bliver
forladt, formelig sky et.»
I et Brev, som paa én Gang er forfattet af Friedrich,
Schleiermacher og Dorothea, siger denne sidste:
4) Haym: Die romantische Sclmle: 509, 525, 663 ff.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
