Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - II. Den romantiske Skole i Tyskland - VIII. Schleiermachers Breve
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Schleiermacher Breve
285
slægtede Udtalelser af andre Nationers store
Forfattere; Nationalpræget springer da stærkere frem.
George Sand, hvis første Romaner er Udtryk for den
samme Bevægelse i Frankrig, som Lacinde indleder i
Tyskland, siger i Jacques og Lucretia Floriani gennem
Hovedpersonerne som gennem en Maske følgende:
«Paul og Virginie kunde stadigt og uforstyrret elske
hinanden. Thi de var to Børn, som var opdragne
af samme Moder. Vi kommer fra altfor forskellige
Egne . . . For at to Væsener altid skulde forstaa
hinanden og forblive forenede ved en uforanderlig
Kærlighed, maatte en ensartet Opdragelse have dannet
dem som Børn, og de samme Troslærdomme, de samme
sjælelige Vaner, ja det samme ydre Væsen findes
hos dem begge. Men vi forpinte Affødninger af et
stormfuldt og fordærvet Samfund, der staar som en
Stedmoder overfor sine splittede Børn og til sine
Vildhedstider er mere grusomt end de virkeligt Vilde,
med hvilken Ret undrer vi os efter saa store offenlige
Spaltninger over Hjerternes uafbrudte Skilsmisse og
Umuligheden af inderlig Samdrægtighed?»
George Sand er tydeligt nok langt mindre sikker end
Schleiermacher paa Sandsynligheden eller Muligheden
af, at den Enkelte træffer den saakaldte «Rette»,
til hvem Kærligheden fuldkommengør. Jacques siger:
’Ægteskabet er nu og for alle Tider efter min Mening
en af de afskyeligste Indretninger. Jeg tvivler ikke
paa, at det vil blive afskaffet, hvis Menneskeslægten
gør noget Fremskridt henimod Retfærdighed og Fornuft;
et mere menneskeligt og ikke mindre helligt Baand vil
da erstatte dette og vil formaa at sikre Børnenes
Vel uden for bestandig at lænkebinde Forældrenes
Frihed. Men Mændene er altfor raa og Kvinderne
altfor fejge til at forlange en mere ædel Lov end
den Jernlov, som behersker dem. For Væsener uden
Samvittighed og uden Sjælsstyrke passer tunge
Lænker. De Forbedringer, som nogle ædle Aander
drømmer om, er det umuligt at virkeliggøre i dette
Aarhundrede; disse Aander glemmer, at de er hundrede
Aar forud for deres Samtidige, og at førend man
forandrer Loven, maa man forandre Mennesket.» - Paa
Bryllupsdagen siger Jacques til sin Brud: <Samfundet
vil nu diktere Dig en Edsformular. Du maa sværge at
være mig tro og at være mig lydig, det vil sige aldrig
at ville elske nogen Anden end mig, og at ville lyde
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
