Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - II. Den romantiske Skole i Tyskland - VIII. Schleiermachers Breve
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
288 Tysklands romantiske
Skole
fanatiske Kyskhedsidé, der udelukker unge Mænd fra
Samkvem med fine Kvinder for at kaste dem i lastefulde
Fruentimmers Arme ... er en munkeagtig og evangelisk
Overtro, ja en større Fjende af det naturlige
Maadehold end selv den aandløse Sanselighed. Den
nager ved Roden af al Lykke og fordømmer mere end
Halvdelen af Menneskeslægten til Elendighed, for at
nogle Faa kan glæde sig ved en lovlig Eneret. Man
havde ikke kunnet udtænke et System, der optraadte
med mere raffineret Fjendskhed imod den menneskelige
Lykke end Ægteskabet, om man var gaaet ud derpaa. Jeg
tror, at af Ægteskabets Afskaffelse vil det rigtige
og naturlige Forhold mellem Kønnene fremgaa. Jeg
siger ingenlunde, at dette Forhold vilde blive et
hyppigt vekslende; det synes mig tvertimod at fremgaa
af Forholdet mellem Forældre og Børn, at en saadan
Forbindelse i Regelen vilde være af lang \7arighed
og udmærke sig fremfor alle andre ved Højmod og
Hengivenhed ... I Virkeligheden danner Religion og
Moral, som de nuomstunder er beskafne, en praktisk
Elendighedens og Trældommens Lovbog; den menneskelige
Lykkes Genius maa rive ethvert Blad ud af den forrykte
Gudsboe. før
v C-* *
Mennesket kan læse Skriften i sit Hjerte. Hvor vilde
den i Snørliv og Flitter oppudsede Moral skrækkes
for sit eget modbydelige Billede, naar den saa ind
i Naturens Spejl!»
Atter her altsaa Paaberaabelse af Naturen, men
Synspunktet er dog ganske forskelligt. Shelley ser
som begejstret og lidenskabelig Ateist Samfundets
Grundulykke i den overleverede Religion; den
«aldrig fejlende «Natur er den Guddom, han sætter i
Bibelgudens Sted. Han betragter Krav paa Lykke som
Menneskets Ret, og som Englænder hævder han uden
megen Sjælegranskning den Enkeltes Frihed overfor
ydre Loves Tvang. Schleiermacher advarer mod det U
fornuftig e, fordi det binder, naar det er begaaet;
men han, den protestantiske Præst, hidser kun ad
Omveje til’ Modstand imod det. George Sand oprøres
over det Uværdige; i hendes, den franske Digterindes,
Moral, spiller Æren den samme Rolle som Fornuften
i Schleiermacher, og det er hendes Ideal af mandig
Æresfølelse, Jacques, hvem hun lægger en Indsigelse i
den menneskelige Æres Navn i Munden. Shelley endelig
rejser sig som den personlige Friheds Talsmand og
Ridder. Han vil have Trældommen bort. Den snart
landflygtige engelske Frihedsforkynder gaar uden
Tøven løs paa Samfundsindretningerne. George Sand
har aldrig ligefrem angrebet Ægteskabet.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
