Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - II. Den romantiske Skole i Tyskland - IX. Wackenroder. Forhold til det Musikalske og Musiken
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
290 Tysklands romantiske
Skole
fulde Ungdom uden Handlekraft en Gruppe, som
netop «fordi ikke alle Blomsterdrømme modnedes* af
fortvivlet Misfornøjelse med det Virkelige greb ud
i den tomme Luft, jog efter Skyggebilleder og med
egensindig Trods vilde legemliggøre dem, en Ungdom,
der prædikede, at Kunst og Poesi og disse Magteis
Organ, Fantasien, var det eneste Væsenlige og Levende,
men alt Øvrigt, Liv og Virkelighed, som plat Prosa
var uden Betydning for Geniet og overhovedet af det
Onde’/*)
Og dog var det saare langt fra, at den nye Læres
Præster begyndte udæskende eller vildt. Tvertimod,
det første Aasyn, der her møder os, er blidt
og uskyldigt, et af de reneste og mildeste, der
overhovedet forekommer i moderne Literatur. Det er
Wackenroder’s ædle og blege Ansigt.
Sit første Udtryk fik den romantiske Kunstbegejstring
i et fint lille Skrift, forfattet af en sværmerisk
Yndling. Med sin brændende Kærlighed til et Liv
for Kunsten gik han til Grunde under Trykket af en
udvortes Tvang, der med Fadermyndighedens Magt bøjede
ham ind under praktiske Interessers Aag. Han døde
med udtømte Kræfter i sit 25de Aar. Hans Liv var som
det milde, lune Vindpust, der en Foraarsdag opvarmer
Luften og lokker de første Blomster frem. Tieck og
han var fortrolige Venner. Hans Breve til Tieck,
hvem han i højeste Grad beundrer, vidner om en næsten
pigeagtig Kærlighed til den mere fremtrædende Ven.
Paa ethvert større Bibliotek finder man en lille,
fint trykt, elegant udstyret Bog fra 1797 uden
Forfatternavn, men med Titlen Hjerteudgydelser
af en kanstelsken.de Klosterbroder; den har
et sværmerisk Hoved af Raffael til Vignet, en
Tegning, paa hvilken han med sine store Øjne,
sine yppige Læber og sin slanke Hals ser ud som
en aandfuld og kristeligt henrykt Venusdyrker,
der vil dø af Brystsyge. Under Billedet staar ikke
Raffael simpelthen, men Den guddommelige Raffael;
det er Romantikens Raffael. Denne lille, pyntelige
Bog, den er ligesom Romantikens og det romantiske
Vævs allerførste Celle. Omkring den lejrer sig de
senere Frembringelser. Dens Spire-Evne har vist sig
beundringsværdig stærk, saa lidet den end selv er
Foster af en kraftig Opfindsomhed. Det er en Bog,
som indeholder lutter vedbendagtigt sig rankende
Stemninger, lutter udenfra modtagne Indtryk,
*) Hettner: Die romantische Schule, 48.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
