Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - II. Den romantiske Skole i Tyskland - IX. Wackenroder. Forhold til det Musikalske og Musiken
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Forhold til det Musikalske og Musiken
297
for Skyen i Hamlet: «Den ser næsten ud som en
Kamel. - Ja paa Ære, den ligner en Kamel. - Jeg
synes, den ligner en Væsel. - Bagtil ser den ud
som en Væsel. - Eller som en Hval? - Nøjagtigt
som en Hval.> Hos Novalis er Kunstformen endnu i
Digtene meget solid og bestemt, hos Tieck udviskes
og svømmer Alt i Formernes Taage og Damp, der skal
svare til det Anelsesfulde og hemmelighedsfuldt
Inderlige som Indhold. Kunstværket fastholdes i sin
første Fostertilstand som Taage-kugle. Fantasien,
der frembringer sligt, betegnes som Urpoesi. For at
den bestemt begrænsede Digtekunst kan føres tilbage
til Urpoesien, maa den faste Kunstform opløses og
sammenæltes. Ligesom Tieck hos de store Digtere
foretrak, hvad de havde skrevet paa en Tid, da deres
Form endnu ikke var udviklet eller hvad de ikke selv
havde bragt i afsluttende Form - han tilstaar selv,
at intet Shakespearesk Stykke har gjort det Indtryk
paa ham som det endda kun delvis af Shakespeare
digtede Perikles - saaledes frembragte han selv i
Perikles’s Spor Værker som Genoveva og Octavian,
i hvilke den episke, den lyriske og den dramatiske
Kunstform er sammenhakkede til et Miskmask.
Hos os optages denne brogede Blanding af
alle Former. Den passer meget godt til Æmnet i
Oehlenschlagers St. Hans-Aften Spil og tildels i
Aladdin, undertiden fører den ogsaa til et meget
ugunstigt Resultat som i Hauchs Hamadryaden.
End ikke til den rene Stemningslyrik er der hos Tieck
Form nok tilbage. I den Grad mangler i hans romantiske
Tidsrum hans Talent Sammentrængthed. Hvor meget han
end taler om Musiken og om Sprogets Musik, er hans
rytmiske Begavelse i høj Grad ufuldkommen. Hans
Øre synes ikke at have været skarpt. I dette
Punkt overgaas han uendeligt af A. W. Schlegel. Se
f. Eks. dennes beundringsværdige Oversættelser af
de indlagte Sange i Shakespeares Hvad I vil Men om
Tieck som om Romantikerne overhovedet gælder det,
at de i Reglen med al deres Pukken paa melodisk
Form kun har opnaaet melodisk Virkning, naar de
genoptog de sydlandske Versformer, til hvis bestemte
Skema de kunde klamre sig. De udfyldte Sonet- og
Canzone-Rammerne, som Damer udfylder Grundridset paa
et Stykke aabent Tøj med Broderi. De ophobede i den
Grad Rimene, strøede dem saa tæt, at Meningen gik
tabt i denne Rim-Overflod. Tieck skriver i Magelone:
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
