Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - II. Den romantiske Skole i Tyskland - IX. Wackenroder. Forhold til det Musikalske og Musiken
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Forhold til det Musikalske og Musiken
307
middel, benytter Folkemelodier, ligesom Romantikerne
i Tyskland og Danmark Folkeviser, optager som
Romantikerne Folkesagn og Folkeovertro. Den, der
overværer en Forestilling af Friskytten paa et tysk
Teater, vil, selv om han er døv, intet Øjeblik kunne
tvivle paa, at han har en romantisk Opera
for sig. Han ser den mørke Kløft mellem
Fjeldene, hvor Naturaanderne bor, Spøgelsernes
Dans i Maaneskinnet, en Dekoration og et Personale,
der minder om den hellige Antonius’s Fristelser paa
nederlandske Malerier, endelig den vilde Jagt,
hvis Skygger ved Hjælp af en Art Laterna magica
med en mærkværdig skuffende Effekt farer igennem
Luften. Dog, det Interessante fremkommer
rigtignok først for den Musikalske, der iagttager,
hvorledes Komponisten stiller sig til alle
disse Udvortesheder. Thi han vil føle, at
Weber med større Genialitet end Romantikerne
behandler sit Materiale overensstemmende med
den Maade, hvorpaa de behandler deres. Ogsaa
Weber driver sin Kunst ud i en af dens Yderligheder.
Ligesom Romantikerne er tilbøjelige til
at tage Sproget abstrakt som Lyd og Rytme,
saaledes er han tilbøjelig til at behandle Musiken
abstrakt, det vil sige ligeledes som Rytme. Saadan
er f. Eks. Samiels Motiv mere rytmisk end melodisk,
og gør derved en grovere, mere udvortes, men mere
malende Virkning. Som Romantikerne musicerer
i Poesien, saaledes maler da han i Musiken.
Medens Beethoven giver et rent Sjælemaleri, intet
Ydre fremstiller, kun sin egen Sjæl, giver
Weber Karakteristiker. Han støtter sig bestandig
overfor sine Æmner til udprægede ydre Fysiognomier,
til Noget, man allerede paa Forhaand danner sig en
Forestilling om, som f. Eks. Alferne. Naar man
undtager Pastoralsymfonien, maler Beethoven
kun Indtrykket. Weber maler Tingen selv.
Han efterligner Naturlydene. Han lader
Violinerne suse for at skildre en Susen
i Træerne. Idet Maanen begynder at skinne,
betegnes og males dette i en Akkord. Naar han da
rytmisk giver dumpe Slag istedenfor Strømme af Toner,
altsaa benytter sin Kunsts Midler abstrakt,
naar han barnligt eller folkeligt holder sig til
Viseformen og den simpleste Harmonisation, altsaa
bruger sin Kunsts Midler naivt, naar han for at
opnaa en vildt fantastisk eller uhyggelig
eller spøgelseagtig Virkning lægger Instrumentet
udenfor dets naturlige Leje eller naturlige
Omfang (ved f. Eks. at give Klarinetterne dybe
Toner) og altsaa bruger sine Midler saa selsomt
og sært, som det ikke før var forekommet i Musiken,
da er han i Et og Alt
G. Brandes: Samlede Skrifter. IV.
20
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
