Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - II. Den romantiske Skole i Tyskland - IX. Wackenroder. Forhold til det Musikalske og Musiken - X. Forhold til Kunsten og Naturen. Landskabet
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
308 Tysklands romantiske
Skole
en Romantiker, der med sin større Genialitet og
sine til For-maalet langt bedre passende Virkemidler
udfylder det Savn, som nødvendigt efterlodes af de
romantiske Digteres Poesier.*)
X
Wackenroders Bog, der danner Udgangspunktet for
Romantikens Forhold til det Musikalske og Musiken,
danner paa samme Tid Udgangspunktet for dens Forhold
til Kunsten. Som Winckel-manns første kunstbegejstrede
Skrifter vakte Lysten til Studiet af den antike
Kunstverden, saaledes fremkaldte Wackenroder paa sin
Side Kærligheden til den tysk-middelalderlige Kunst
og dens Tidsalder.
Med naivt Sværmeri begynder han med at omskrive
og oversætte Saadanne Brudstykker af Vasaris gamle
Kunstnerbiografier, som gaar ud paa at skildre de
berømte italienske Mesteres Storhed og sjælelige
Højhed. Han forherliger f. Eks. Leonardo, dog ikke
saa han træffer hans Ejendommelighed, ikke som denne
bestemte Personlighed eller gennem kunstforstandig
Kritik, men under Titlen: «Mønsteret paa en kunstrig
og tilmed højlærd Maler, fremstillet i Leonardo da
Vincis Liv», og Afhandlingen indledes med disse
sværmeriske Ord: «Den Tidsalder, da Malerkunsten
genopstod i Italien, har bragt Mænd til Verden, til
hvem vor Tid med Rette burde se op som til Helgene
i Glorien.* Hvor overordenlig lidet helgenagtigt
Italiens store Kunstnere under Renæssancen netop
efter Vasaris Skildring af deres Levnedsløb i Reglen
levede, det overses helt. Lige i sin allerførste
Spire er den romantiske Kunstanskuelse forgiftet af
Følelsesreaktionen, og idet Kritikeren folder sine
Hænder for at tilbede, glemmer han at aabne sine Øjne
for at se.
Mellem disse Stykker indfletter Wackenroder nogle
Linjer, der bærer Overskriften: Længsel efter Italien,
hvori den Opfattelse af Italien første Gang kommer
frem, som senere bliver den gennemgaaende, næsten
nødtvungne. Det at længes efter Italien og at elske
Italien var i Tyskland ikke noget nyt; allerede
Goethes Fader, der ikke var nogen Sværmer, havde kendt
denne Følelse men nu blev Forgudelsen af et Italien,
der ikke lignede det
Smlgn. George Sand: Mouny Robin, Indledningen.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
