Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - II. Den romantiske Skole i Tyskland - X. Forhold til Kunsten og Naturen. Landskabet
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Forhold til Kunsten og Naturen. Landskabet
309
virkelige, en aldeles bestemt Paragraf i enhver ægte
Romantikers Katekismus. I Poesien gav denne Længsel
efter Italien sig Luft i Masser af lyriske Digte,
som opspædede og udtværede Mignon’s guddommelige
og ligesaa malende som poetiske Sang (Mignon nøjes
med at sige: «Die Myrthe still und hoch der Lorbeer
steht», disse Digte udtaler sig i Superlativer)
og i Literaturen i det Hele opkom det Italien,, som
man bedst og kortest kunde kalde Leopold Robert’s
Italien, - skønt dette Udtryk endnu er for bestemt -
et Land, som aldrig har eksisteret paa andet Landkort
end det romantiske. Det virkelige Italien med dets
kraftige Farver og levende Bevægelse findes ikke
her. Farven er erstattet ved idealistiske Former,
Bevægelsen forstenet for ikke at bryde et Sammenspil
af skønne og bølgende Linjer. Italien blev for
Romantiken det Samme som Dulcinea for Don Quijote,
Idealet, om hvilket man paa et Par flove, almindelige
Betegnelser nær saa at sige ikke vidste Noget. Naar
et bestemt, virkeligt Land skal være Længslernes
Maal og Skønhedens Hjemstavn, saa taber det ved
denne Forfremmelse efterhaanden i Skildringen al sin
virkelige og levende Skønhed. Dog, det er jo heller
ikke den virkelige levende Skønhed, som den senere
Romantiker elsker i Italien, det er Italien som Ruin,
det er Katolicismen som Mumie, det er den forkrøblede
Folkeaand, der hermetisk indesluttet af en dels
uvidende, dels farlig og herskesyg Gejstlighed har
holdt sig uoplyst og naiv, det er her som overalt det
Forbigangnes matte og ulevedygtige Poesi. Imidlertid,
Forherligelsen af Italien og af de fromme eller for
fromme ansete italienske Malere er kun den Stige, ad
hvilken Klosterbroderen stiger op til Lovprisningen
af sin egenlige Afgud, Albrecht Durer. Sværmeriet
for denne Tysklands Kunstapostel knytter sig til
Begejstringen for det gamle Niirnberg. Da Tieck og
Wackenroder i Fællesskab i Aaret 1793 havde begivet
sig paa Rejse igennem Tyskland, havde Niirnberg været
deres Hovedvalfartssted. Jo oftere de saa Byen,
med des større Deltagelse, ja Andagt, vendte de
tilbage til den. «I sin hele Fylde traadte her det
tyske Kunstliv dem imøde. Hvad de hidtil dunkelt
havde anet, var her for længe siden blevet til
levende Virkelighed. Hvor rig paa Mindesmærker af
alle Kunstarter var ikke denne By med St. Sebaldus-
og St. Lorents-Kirkerne, med sine Værker af Albrecht
Durer, Vischer og Krafft. Her var Haandværket ved
Kunstsans og ivrig Flid blevet adlet til Kunst.
Her var hvert
20*
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
