Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - II. Den romantiske Skole i Tyskland - X. Forhold til Kunsten og Naturen. Landskabet
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Forhold til Kunsten og Naturen. Landskabet
311
Skønhedsglæde, forkyndes i et Sprog, der viser, hvor
mimoseagtigt paavirkelig det nye Kunstevangeliums
Forkynder var. «Den,» siger han, «hvis fine Nerver
overhovedet er bevægelige og modtagelige for den
hemmelige Tiltrækning, der ligger skjult i Kunsten,
hans Sjæl vil ofte der, hvor en Anden ligegyldig gaar
forbi, blive inderlig rørt, han vil blive delagtig i
den Lykke: i sit Liv at finde hyppigere Anledning end
andre Mennesker til vederkvægende indre Bevægelser
og Stemninger.»
Disse indre Bevægelser og Stemninger fremkaldtes,
som vi saa, naturligst og lettest ved den musikalske
Behandling af Poesien og ved Musiken selv, langt
mindre naturligt ved fast bestemte legemlige
Kunstformer.
Har vi nu Ret i den Opfattelse, at det er i den helt
musikalske Type af Poesi, at det \Vackenroderske
Kunstideal naaer sin sande og højeste Udformning,
saa begriber man let, hvorledes det maatte gaa,
da Tieck efter Wackenroders Død med Benyttelse af
dennes efterladte Papirer besluttede at skrive en
Fortælling, i hvilken Klosterbroderens Længsler og
Lærdomme skulde vinde levende Skikkelse og personlig
Form. Den tyske Malers Brev fra Rom til Vennen i
Nurnberg blev Spiren til den nye Kunstner-Roman, der
efter sin Helt, en tysk Maler fra Albrecht Durers
Tid, fik Titlen: Frants Sternbalds Vandringer,
en gammel-tysk Fortælling. Karaktertegningen deri
er ubestemt og svag, Handlingen gaar aldeles
op i Samtale, Begivenhederne leger - frit og
fantastisk som Drømme, der da ogsaa atter og atter
forekommer - med de matte Konversationsfigurer, der
udgør Skriftets Helte og Heltinder, og selv disse
Begivenheder afbrydes hvert Øjeblik af de indlagte,
pligtskyldigt-improviserede Sange, der bedst betegnes
ved den Ytring af Sternbalds Ven Florestan, at man
i Ord og Vers maatte kunne forme sig en hel Samtale
af lutter Toner. Hvor Begivenhedernes Traad bliver
allertyndest og Versenes Silke spindes allerfinest,
udfylder endelig Musiknumre Pauserne. En primitiv
Musik, Skovhorn eller Skalmei, foredrages, ja saa
hyppigt, at Forfatteren senere i Zerbfno selv gør
Løjer med sin Overflod paa Skovhornmusik.
Det er derfor unægteligt en fin og slaaende Dom af
Goethe, som vi gennem et af Carolines Breve erfarer:
Goethe har sagt, at man egenlig heller burde kalde
Bogen musikalske Vandringer paa Grund af de mange
musikalske Fornemmelser og Stemninger; der var alt
Muligt i Bogen undtagen en Maler. Skulde det være
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
