Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - II. Den romantiske Skole i Tyskland - X. Forhold til Kunsten og Naturen. Landskabet
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
318 Tysklands romantiske
Skole
partier. Nej! fra disse to Bøger rejser Goethe sig
i mit Omdømme ikke saa let igen.»*)
Goethes Afhandling naaede altsaa lige til sin
Adresse, og Romantikerne fornam som et Slag i
Ansigtet i det Øjeblik, Goethe stillede sig imod
deres Kunstbetragtning.
Ved den Naturopfattelse, som svarer til
denne Betragtning af Kunsten, maa vi endnu
dvæle. Naturskildringen drager, som baade Goethe og
Caroline antydede, i Sternbald Interessen bort fra
Personer og Handling.
Det er tidligere meddelt, hvorledes Rousseau
genopdagede Naturfølelsen. Som Sainte-Beuve etsteds
har sagt i Anledning af Roussseaus Par Ord om den
Svale, der byggede Rede paa hans første Hjem: «Denne
Svale var det, som i Literaturen spaaede Sommerens
Komme.» Denne Naturfølelse gaar, som ligeledes
paavist, igen i Werther. Den Omdannelse, den nu
undergik, var den, at Naturbetragtningen, der hos
Rousseau havde været følsom, hos Romantikerne blev
fantastisk. Derfor deres Tilbagesøgen til Legender
og Æventyr, til Folkeovertroen med alle dens Alfer
og Kobolder. Goethe havde sagt:
Naturen har hverken Kærne eller Skal, Ret eller Vrang,
Alt er den paa én Gang.
Romantikerne vilde kun holde sig til Kærnen, til
det hemmelighedsfuldt Inderlige, som de søgte at
faa frem, efter først at have lagt det ind. Det
anelsesfulde Sind spejlede sig i Naturen og saa
lutter Anelser. Tieck dannede som bekendt Ordet
Wald-einsamkeit (Vennerne paastod, at det maatte hedde
Waldeseinsam-keit}. Romantiken raabte med skælvende
Stemme ind i Skovensomheden, og Ekko bragte den lutter
skælvende Genklang tilbage.
Alexander v. Humboldt har vist, hvorledes Oldtidens
Mennesker egenlig kun fandt Skønhed i Naturen,
forsaavidt den var smilende, venlig og Menneskene
nyttig. Omvendt Romantikerne: For dem er Naturen
uskøn, forsaavidt den er nyttig, og de finder den
skønnest i dens Vildhed, eller naar den indjager uvis
Angst. Nattens og Bjerggrubernes Mørke, den Ensomhed,
i hvilken den paniske Skræk berører Sindet med sin
Gysen, er Romantikeren
*) Briefwechsel zwischen Gentz und Adam Muller. 48.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
