Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - II. Den romantiske Skole i Tyskland - X. Forhold til Kunsten og Naturen. Landskabet
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Forhold til Kunsten og Naturen. Landskabet
321
Og i hvad Aand skal Naturen opfattes? «Undertiden,>
siger Frants, kæmper min Indbildningskraft og giver
sig ikke tilfreds, før den har udtænkt og iværksat
noget Uhørt. Yderst selsomme Skikkelser vilde jeg da
male i en forvirret, næsten uforstaaelig Forbindelse,
Figurer, der var sammensankede af alle Dyrearter og
forneden endte i Planter: Insekter og Orme, som jeg
vilde paatrykke en vidunderlig Lighed med menneskelige
Karakterer, saa at Sindsstemninger og Lidenskaber
ytrede sig forunderligt og dog frygteligt*
Hvilket Landskab, hvilket Miskmask af Rariteter! Hører
man ikke allerede her Hoffmann komme anstigende med
sin Hær af ti tusind Grimacer: Elefanten staar paa
Hovedet paa en Snabel, der ender som en Hornfisk,
Katten skriver sine Livserindringer, Dørhammeren
er tillige en gammel Sælgekærling o. s. v. Er det
ikke her (som i P^riskytten) den hellige Antonius’s
Fristelser, malte af Teniers eller endnu bedre af
Hollen-Breughel med den hele Heksesabbat? For den
ægte Romantiker tager Naturen med sit Mylr af levende
Former og Væsner sig ud som et Legetøjsskab, og dette
Legetøj snakker og pludrer som Legetøjet i Andersens
Æventyr.
Man læse endnu denne Skildring af et romantisk
Landskab i Novalis’s Heinrich v. Ofterdingen: «Fra
en Høj saa de et romantisk Land, der var oversaaet
med Byer og Borge, med Templer og Gravsteder, og som
forenede al de beboede Sletters Ynde med Ørkenens
og stejle Klippeegnes frygtelige Tillokkelser. De
skønneste Farver var tilstede i de lykkeligste
Blandinger, Bjergspidserne glimrede som Fyrværkeri
i deres Is- og Snedække. Sletten smilte med det
friskeste Grønt. Synskresen lyste i alle Afskygninger
af Blaat, og fra Havets Mørke vajede utallige brogede
Vimpler fra talrige Flaader. Her saa man et Skibbrud
i Baggrunden, foran det et muntert Gæstebud, hist det
skrækkeligt skønne Udbrud af en Vulkan, et Jordskælvs
Ødelæggelser og i Forgrunden et elskende Par under
skyggende Træer, givende hinanden de sødeste Kærtegn;
ved Siden deraf iagttoges et frygteligt Slag og midt
i det et Teater fuldt af de latterligste Masker;
paa den anden Side i Forgrunden et ungdommeligt Lig
paa en Baare, som en utrøstelig Elsker fastholdt,
og de grædende Forældre ved Siden af; i Baggrunden
en elskelig Moder med sit Barn ved Brystet og Engle
hvilende ved hendes Fødder eller kiggende frem mellem
Grenene over hendes Hoved.»
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
