Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - II. Den romantiske Skole i Tyskland - XI. Romantisk Genfordobling og Sjælelære
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Romantisk Genfordobling og Sjælelære
327
XI
Den, der har staaet i et Spejlkabinet og set sig selv
og alle Genstande fordoblede i det Uendelige ovenover,
nedefter, til alle Sider, har en Forestilling om
den Svimmelhed, man undertiden kan føle overfor den
romantiske Kunstform.
Enhver husker den pudsige Effekt, det gør, naar i
Holbergs Ulysses v. Ithacia Personerne bestandig
gør Løjer med, hvad de selv er og forestiller,
naar Ulysses foreviser sit lange Skæg, der er
groet ud i det Tiaars-Felttog, eller naar der paa
en Kulisse staar skrevet: «Dette skal være Troja»,
eller endelig naar Jøderne tilsidst bryder ind og
trækker de Klæder af Skuespilleren, som han har laant
til at spille Ulysses i. Skuespilkunstens Virkning
beror som bekendt paa Illusion, og Illusion er
en for mange Kunster fælles Bestemmelse. Saaledes
skuffer en Statue og et Maleri ligesaa fuldt som
et Teaterstykke, og Illusionen beror paa, at man
et Øjeblik antager Stenen for Menneske og den malte
Flade for en Virkelighed, der gaar i Dybden, ligesom
man jævnligt glemmer Skuespillerens Person over hans
Rolle. Denne Illusion er imidlertid kun fuldstændig
i Øjeblikke. Den rent Uudviklede kan vel helt lade
sig skuffe: Saaledes skød en indisk Soldat i Calcutta
den Skuespiller, der spilte Othello, med det Udraab:
«Aldrig skal det siges, at i min -Nærværelse en
Neger har myrdet en hvid Kvinde !> Men hos den
Dannede er Illusionen kun glimtvis tilstede, saa
igen en Stund ophævet o. s. v. Den kommer og gaar,
kommer i det Øjeblik, Tragedien bringer En Taarer
i Øjnene, gaar i det Øjeblik, man trækker sit
Lommetørklæde frem og betragter sin Nabo. I dette
Sansebedrag er nu Kunstværkets Virkning samlet som
i sin allerfineste Spids. Illusionen er Kunstværkets
Genskin i Tilskuerens Sind. Illusionen er det Skin,
det Spil, hvorved det, som i Sandhed er uvirkeligt,
bliver Virkelighed, bliver Alvor for Tilskueren.
I det simple, ligefremme Kunstværk er ingen særlig
Opmærksomhed helliget Sansebedraget. Der sigtes ikke
til det, Intet er gjort for at styrke det eller give
det en særligt pirrende Ejendommelighed, end mindre
er der gjort noget for at slaa det itu.
Det forstaas imidlertid let, at Illusionen kan faa
noget saadant Pirrende og Pikant i alle Kunster. Naar
der f. Eks. paa
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
