Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - II. Den romantiske Skole i Tyskland - XI. Romantisk Genfordobling og Sjælelære
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
330 Tysklands romantiske
Skole
sidder og ser Hakon Jarl, men for Hakon og Thora
spilles Aprilsnarrene, og for Hans og Trine som
Tilskuere opføres atter Hamlet. Det vilde jo, hvis
man paa det inderste Teater saa en Scene af det
sidste Stykke, næsten være umuligt at have hele
Sammenhængen i sin Hukommelse. «Det er for galt,»
raaber Scævola. «Se, Kammerater, vi sidder her som
Tilskuere og ser et Stykke, og i dette Stykke sidder
atter Tilskuere og ser et Stykke, og i dette tredje
Stykke bliver et Stykke atter spillet for hin tredje
Klasse af Skuespillere,» og forklarende tilføjer han
ægte romantisk: «Man drømmer ofte paa lignende Maade,
saa det er forskrækkeligt, og mange Tanker spinder
sig saaledes bestandig videre og videre ind i det
Indre. Begge Dele kan man ogsaa blive gal over.»
Men Musiken mellem Akterne indeholder Digtningens
Nøgle. Den muntre Allegro siger: «Véd I ogsaa, hvad
I vil, I, som søger Sammenhæng i alle Ting? Naar
den gyldne Vin blinker i Glasset, og den gode Aand
derfra stiger op- i Jer, naar I føler Liv og Sjæl
dobbelt fuldt, og alle jert Væsens Sluser er aabne,
hvad tænker I da, hvad formaar I da at ordne? I nyder
Jer selv og den harmoniske Forvirring.» - Og Rondoen
siger: «Saa ofte Filosofen maa undre sig og ikke
begriber en Ting, udbryder han: Deri er der ingen
Forstand. Ja Forstanden, som ret vil gaa tilbunds
i sig selv, siger, naar den har udforsket sit eget
inderste Væsen og har iagttaget sig selv: deri er
der ingen Forstand . . . Dog, hvem der med Fornuft
foragter Fornuften, han er atter fornuftig. Mange
Vers er en Prosa, som er bleven gal. Megen Prosa er
kun gigtlamme Vers. Hvad der ligger mellem Poesi og
Prosa, er heller ikke det Bedste - o Musik, hvorhen
vil du? I dig er der heller ingen Forstand.»
I sine kritiske Skrifter begrunder Tieck selv sin
Fremgangsmaade derved, at han sætter det romantiske
Lystspils Formaal i at vugge Tilskueren helt ind i
en drømmende Stemning. «Midt i Drømmen,» siger han,
«tror Sjælen ofte ikke selv fast paa sine Syner; men
sover den Drømmende videre, saa bringer den uendelige
Mængde af nye magiske Skikkelser Illusionen tilbage,
fastholder os i den fortryllede Verden, bringer os
til at tabe Virkelighedens Maalestok og overleverer
os tilsidst fuldstændigt til Ubegribelighederne.*
Medens Musiken er det forskelsløse Dyb, til hvilket
Romantikerens trætte Fantasi vender tilbage, naar
den har beskuet sig
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
