Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - II. Den romantiske Skole i Tyskland - XI. Romantisk Genfordobling og Sjælelære
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
332 Tysklands romantiske
Skole
lige saa lidet Johannes de silentio, som den
Troens Ridder, han fremstiller, netop lige saa
lidet, og atter netop lige saa lidet Forfatteren af
Forordet til Bogen, hvilket er en digterisk-virkelig
subjektiv Tænkers Individualitets-Replik. Jeg er i
Lidelses-Historien (Skyldig? - Ikke-Skyldigt) lige saa
lidet Eksperimentets Quidam som Eksperimentatoren,
netop lige saa lidet, da Eksperimentatoren er
en digterisk-virkelig subjektiv Tænker og den
Eksperimenterende hans Frembringelse i psykologisk
Konsekvens. Jeg er saaledes det Ligegyldige, o: det
er ligeg}ddigt, hvad og hvorledes jeg er . . . Jeg
har fra Begyndelsen meget godt indset og indser,
at min personlige Virkelighed er et Generende, som
Pseudonymerne patetisk-selvraadigen maatte ønske
bort, jo før jo hellere, eller gjort saa ubetydeligt
som muligt, og dog igen ironisk-opmærk-somme maatte
ønske at have med som den frastødende Modstand; thi
mit Forhold er Enheden af at være Sekretæren og,
ironisk nok, dialektisk redupliceret Forfatter af
Forfatteren eller Forfatterne.*
Saa særegne Aarsagerne til denne Fordobling af
Fordoblinger end er, saa er Foreteelsen dog meget
beslægtet med den foregaaende. . For at holde sig
det store Publikum fra Livet, for ikke at give
sit eget Hjerte til Pris, og især for ikke at være
tvungen til Talen i eget Navn med det kedsommelige
Ansvar, dette medfører, stiller Kierkegaard saa
mange Forfattere som muligt mellem Publikum og
sig. Jeg tilstaar, at for mig er hans Fremgangsmaade
ligefuldt Kunstleri og en Art Mindelse om den
romantiske Ironi. Thi skønt Kierkegaard ved
sit Indhold paa adskillige Punkter er ude over
Romantiken, er han dog bunden til Romantiken ved
sin Kunstform. Det er jo naturligt nok, at han ikke
selv kan bære Ansvaret eller vil bære det for hvad
hans opdigtede Personer, Forføreren og Assessoren,
siger; men det er pur Indbildning, at Kierkegaard
virkelig skulde have formaaet at frembringe sine
Forfattere paa anden Haand, altsaa f. Eks. ikke
blot har digtet Helten i Forlovelseshistorien, men
digtet ham saaledes, som Frater Taciturnus maatte
digte ham. Dette er det rene Spilfægteri. Flere
af Kierkegaards ydre Forfatterpseudonymer, som
f. Eks. Constantin Constantius og Frater Taciturnus,
kan neppe skelnes fra hinanden, og man mærker ikke
paa den indre Pseudonym, at han er digtet af netop
denne ydre. Tredje Afsnit af Stadierne var, som en
Optegnelse af Kierkegaard viser, oprindeligt bestemt
for Enten-Eller. Naar
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
