Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - II. Den romantiske Skole i Tyskland - XI. Romantisk Genfordobling og Sjælelære
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Romantisk Genfordobling og Sjælelære
333
det i Afsluttende Efterskrift (S. 216) siges, at
neppe den opmærksomste Læser i Stadierne skal finde
et eneste Udtryk, et eneste Sving i Tanken eller i
Sproget, som det var i Enten-Eller, da røber disse Ord
en stor Selvforblændelse. Begge Værker aabenbarer i
hver Linje, at de skriver sig fra samme Forfatter,
og samme Tanker forekommer tit næsten med samme
Ord. Saaledes har Assessoren i Stadierne ganske samme
Opfattelse af Aladdin som Æstetikeren i Enten-Eller:
«Det, hvorved Aladdin er stor, er hans Ønske, at hans
Sjæl har Marv til at begære.»
Til denne Genfordoblingsform svarer nu hos
Romantikerne de allervildeste Luner med Hensyn til
Fremstillingens Orden. I Den bagvendte Verden begyndes
med Epilogen og endes med Prologen; i slige Træk
viser Fantasien sin ubundne Frihed. Frater Taciturnus
fremstiller, hvad der er hændt ham for et Aar siden og
samtidigt, hvad der er hændt ham i dette Aar. Dette
nedskriver han saaledes, at han om Formiddagen hver
Dag beretter, hvad der er hændt den Dag for et Aar
siden (hvilken Hukommelse!) og ved Midnat hvad der
er hændt samme Dag, hvilket naturligvis gør det
næsten umuligt at rede de to Begivenhedstraade ud
fra hinanden. I Hoffmanns Kater Murr skriver Katten
sine Erindringer paa et Papir, som tilfældigvis paa
den anden Side indeholder Manuskript, nemlig dens
Herres, Kapelmester Kreislers Optegnelser. Begge
Sider af Papiret aftrykkes nu regelmæssigt, saa vi
vekselvis med Afbrydelser midt i Sætninger og Ord
faar de to hinanden aldeles uvedkommende Historier,
der findes paa For- og Bagsiden af Papiret,
imellem hinanden. Videre synes Vilkaarligheden,
Lunefuldheden, Legen med det Frembragte ikke godt at
kunne gaa. Og dog gaar Opløsningen af den faste Form
langt videre. Man bliver i den romantiske Skole ikke
staaende ved at opløse Kunstformen; man opløser selve
den menneskelige Personlighed, og det paa mangfoldige
Maader.
Novalis er den, der gør Begyndelsen. I Heinrich
u. Ofter-dingen synes Helten bestandig at kende Alt,
hvad han erfarer, i Forvejen. «Alt, hvad han saa og
hørte, syntes kun at skyde nye Siaaer i ham tilside
og aabne nye Vinduer i ham.» Fonmder-ligst gribes han
dog, da han i Eneboerens, Greven af Hohen-zollerns,
Hule finder en hemmelighedsfuld Bog, og i denne
Bog, uden endnu at kunne tyde den, opdager sin egen
Tilværelses Gaade, som denne Tilværelse har begyndt
allerede før hans
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
