Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - II. Den romantiske Skole i Tyskland - XI. Romantisk Genfordobling og Sjælelære
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Romantisk Genfordobling og Sjælelære
347
sindrigere, men plumpere Benyttelse anvender Hostrup
dette Motiv i sit Lystspil En Spurv i Tranedans, hvor
der bestandig af Enhver tillægges den pudserlige
Skrædersvend de Egenskaber, som den Paagældende
personligt skatter højest.
Og som Romantiken nu her morer sig med Tilføjelsen,
saaledes har Fradragningen fra Menneskevæsenet
nødvendigvis ogsaa sin store Tiltrækning for den. Den
berøver Individet Ejendommeligheder, der ellers
netop synes at høre mest organisk sammen med det; dem
løsriver den og deler saaledes Personligheden, som
man deler lavere Organismer, f. Eks. Orme, i større
og mindre Halvdele, der begge lever. Den berøver
bl. A. Individet dets Skygge. I Peter Schlemihl af
Chamisso knæler jo Manden i den graa Frakke ned for
Peter og vikler nu ed beundringsværdig Behændighed»
hans Skygge fra Hovedet til Foden løs fra ham og fra
Græsset, ruller den sammen og stikker den til sig -
og Fortællingen lærer os, hvilke Genvordigheder en
Person, der har mistet sin Skygge, maa udstaa.
Peter Schlemihl beviser imidlertid, hvor
forskelligartede Personligheder Romantiken som
Aandsform formaaede at meddele et ensartet Præg. Thi
der lader sig ikke let tænke en Hoffmann mere ulig
Natur end Chamisso; Motivet til Chamisso’s Æventyr
er da ogsaa ligesaa simpelt og gribende som Motiverne
hos Hoffmann er sygelige og selsomme.
Adalbert v. Chamisso, en født Franskmand, der
mærkværdig hurtigt og fuldstændigt føjede sig efter
tysk Væsen, ja udviklede mere end én Egenskab,
som man i Reglen anser for ægte germansk, kom til
Verden 1781 som Søn af adelige Forældre paa Slottet
Boncourt i Champagne. Da han ved Rædselsherredømmet
var bleven fordrevet fra Frankrig, blev han Page hos
Dronning Luise af Prøjsen, og tyve Aar gammel Løjtnant
i den prøjsiske Hær. Han var et gennemalvorligt,
fuldtlødigt Menneske, af lutter Alvor noget kejtet,
men aandeligt kærnesund, en modig, ærekær Mand, der
paa én Gang havde noget af Tyskerens Ubehjælpsomhed
og meget af Franskmandens Livlighed.
Stik modsat Hoffmann var han ingen selskabelig
Karakter, men des mere en Ynder af Naturen. Han
ønskede, at han paa hede Sommerdage turde gaa nøgen
omkring i sin Have med sin Pibe i Munden. I den
moderne Klædedragt, i moderne Husliv og selskabelige
Former saa han kun byrdefulde Lænker. Hans levende
Natursans gjorde ham til Verdensomsejler, gjorde visse
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
