Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - II. Den romantiske Skole i Tyskland - XI. Romantisk Genfordobling og Sjælelære
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
348 Tysklands romantiske
Skole
*s
Punkter i Sydhavet til hans Yndlings-Øer og aabenbarer
sig paa talrige Steder i hans Poesier.
Alligevel bliver han som Digter ved den umærkelige
aandelige Tvang, som Tidsalderen udøver, tvungen ind
i den romantiske Opfatnings- og Behandlingsmaade. Kun
med den Ejendommelighed, at naar han i et Digt som
Erscheinung behandler det romantiske Dobbeltgængen,
saa opfatter han det med en vis energisk Moral og
behandler det, saa Læseren faar Indtrykket af en
alvorlig Fortvivlelse: Fortælleren kommer ved Nattetid
hjem og ser sig selv staa ved sin Pult. «Hvem er du?»
spørger han Spøgelset. «Hvem forstyrrer mig?» spørger
det andet Jeg.
Og han: «Lad, hvem du er, os da erfare!» Og jeg: «En
Mand jeg er, der altid tragted det Gode, Skønne, Sande
at forsvare, der aldrig nogen Afgud Ofre slagted,
aldrig var verdslig, daarlig Vedtægts Mand; miskendt
og haanet aldrig Smerten agted. Jeg foer vel vild
og tog vel Røg for Brand i Drømme, dog saasnart jeg
vaagned atter, forfægted Retten jeg. Du ligedan?»
Han svarte med en vild og hæslig Latter: «Hvad der du
praler af, det er jeg ej, din Dyd med andet Særpræg
jeg erstatter; jeg er en lumpen Løgner, fæl og fej
Hykler for mig og andre; i mit Hjerte kun Egennytte
boer; krum er min Vej. Miskendte Ædle du med Dydens
Smerte! Hvem af os gav det rette Kendemærke? hvem
mon sig selv tilgavns at kende lærte? Træd frem, hvis
du dig føler som den Stærke, jeg viger.» Spøgelset
knap havde talt, før, skamfuld og forfærdet, lavt jeg
siger: «Du er den rette, bliv, jeg Pladsen viger, .>
og styrted ud i Natten, taarekvalt.
Den bitre moralske Selverkendelse giver her det hele
Spøgeri en overraskende betydningsfuld Mening.
Ved Chamisso’s dobbelte Nationalitet, særligt ved
den dybe Spaltning mellem det Land, hvor han fødtes,
og hans Adoptiv-Fædreland led han i sin Ungdom megen
Hjertesorg. I et af hans Breve til Varnhagen fra
1ste December 1805 hedder det: «Intet Folk, intet
Fædreland, alene maa vi slaa os igennem! skriver du. -
Se det var talt ud af mit Hjerte, saa jeg bier
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
