Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - II. Den romantiske Skole i Tyskland - XI. Romantisk Genfordobling og Sjælelære
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Romantisk Genfordobling og Sjælelære
349
helt forskrækket og maatte tørre de rullende Taarer
af Kinderne. - Aa, det maa have staaet at læse i alle,
alle mine Breve.»
Da Napoleon 1806, idet han begyndte Krigen mod
Prøjsen, udstedte en Befaling, hvorefter enhver
Franskmand, der tjente i Fjendens Rækker, saasnart
han blev tagen til Fange skulde stilles for en
Krigsret og skydes inden fire og tyve Timers Forløb,
saa Chamisso. der forgæves havde ansøgt om Afsked,
sig truet med en æreløs Død.
Han besøgte i det følgende Aar Frankrig, men i Paris
var der Intet, som fængslede ham. «Hvor jeg end er,»
klager han, «savner jeg et Fædreland. Landet og
Menneskene er mig fremmede, derfor maa jeg stadigt
længes.» Han var en af de evne-rigeste og tapreste
tyske Officerer - hans Adfærd ved Fæstningen Hamelns
Overgivelse til de Franske beviser det - men han
ønskede som født Franskmand og Beundrer af Napoleon
ikke at deltage i Krigen mod Frankrig og Kejseren.
Da Chamisso havde opnaaet sin Afsked fra den prøjsiske
Hær, opholdt han sig nogen Tid ved Fru de Staéls Hof
og lærte der hendes internationale Kres at kende. Saa
satte Aaret 1813, der bragte Prøjsens Krigserklæring
mod Frankrig, den stakkels fransk-tyske Mand paa den
haardeste Prøve. Hans Hjerte var delt; han ønskede
Napoleons Fald, fordi han afskyede Tvangsvælden,
men han følte samtidigt enhver Beskæmmelse, der
vederfores de fra Rusland tilbagevendende Franskmænd,
og enhver Forhaanelse af Kejseren som ramte den ham
selv. Og denne saa naturlige Følelse blev ikke engang
skaanet af hans tyske Omgivelser. Ofte udraabte han i
Fortvivielse: «Nej, Tiden har intet Sværd for mig.»
«At handle og ikke at handle,» siger han i et Brev
fra 1815, «var for mig lige smerteligt.»
Af denne Stemning fremgik hans poetiske Hovedværk
Peter Schlemihl. De Verdensbegivenheder, der oprev
ham, gjorde ham tillige digterisk frugtbar, og
saaledes blev Sommeren 1813 den, der gør Tidsskel
i hans Liv. "Han var jo Manden uden Fædreland
- «jeg havde intet Fædreland mere, eller endnu
intet Fædreland,» siger han selv - og saa digtede
han Æventyret om Manden uden Skygge. Skyggen er
trods sin Intethed, ligesom Fædrelandet, Hjemmet,
et af Menneskets Naturgoder, en Ejendommelighed,
der tilkommer Manden fra Fødselen af og er ligesom
sammenvokset med ham. Under almindelige Forhold
bliver Fædrelandet opfattet som et saa naturligt
Eje. at det neppe anses
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
