- Project Runeberg -  Samlede Skrifter / Fjerde Bind /
351

(1899-1910) [MARC] Author: Georg Brandes
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - II. Den romantiske Skole i Tyskland - XI. Romantisk Genfordobling og Sjælelære

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

Romantisk Genfordobling og Sjælelære
351

Dette er meget morsomt, meget ejendommeligt og
fantastisk; da det staar En frit for at indskyde,
hvilke Værdier man vil, under Spejlbilledet, kan det
endog kaldes ganske dybsindigt. Jeg vil heller ikke
dømme men særmærke.

Idet Romantikeren med indre Nødvendighed opløser
Kunstformen, idet Hoffmann lader Værkets Partier
følge hulter til bulter, saa Bladets Forside
indeholder én Historie, Bladets Bagside en ganske
forskellig; idet Tieck fremdeles danner Lystspil efter
Kugleskalsmetoden for ikke at virke alvorligt paa
Læseren, og idet Kierkegaard stikker den ene Forfatter
ind i den anden efter det kinesiske Æskemønster,
i Kvaft af en Teori om, at Sandheden ikke lader
sig meddele uden indirekte, en Teori som han selv
ender med at træde under Fødder - er Romantikens
kunstneriske Standpunkt Antikens stik modsat. Og
idet Romantiken, sværmende for det Oversanselige,
strækker Manden ud over flere paa hinanden følgende
Slægtled og lader ham leve før og efter sin Død,
idet den endvidere fremstiller ham som en Drømmer ved
højlys Dag, halvt synsk og halvt afsindig, idet den
humoristisk tillægger ham andre Menneskers Egenskaber
og berøver ham hans egne, fantastisk kniber snart
en Skygge, snart et Spejlbillede fra ham - har dens
fantastiske Fordobling, dens grublende Fantasteri
ogsaa i det Sjælelige indtaget det stik modsatte
Standpunkt af det antike; thi i den antike Tid var
Kunstværket og Personligheden af én Støbning. Deri
er denne Stræben følgerigtig - som den græsk-romerske
Verdens Modpol, som Romantik.

Men er Mennesket nu end mangfoldigt ved
Naturnødvendighed og af Naturen splittet og delt,
saa er det dog som sund, livskraftig Personlighed
Et. Stræben, Vilje, Beslutning gør Mennesket helt. Er
Mennesket end som Naturfrembringelse kun en Gruppe,
der holdes mere eller mindre forsvarligt sammen ved
Forestillingskæder, saa er Mennesket som Aand en
Enhed, og i Viljen samler alle Aandens Elementer sig
og løber ud som i Eggen af et Sværd. Romantiken har
da kun skildret og forstaaet Mennesket med Genialitet
fra dets Naturside og Natside. Til Aandens Samling,
Enhed og Frihed er den saalidet paa dette Punkt,
som paa noget andet naaet.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 04:12:15 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/gbsamskr/4/0359.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free