Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - II. Den romantiske Skole i Tyskland - XII. Det romantiske Gemyt
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Det romantiske Gemyt
357
Endnu i December 1798 føler han sig overfor
sin bibel-troende Ven Just kun som den rene
Inderligheds Forkynder. Han hænger ikke som denne
«med barnligt Sind ved en hemmelighedsfuld gammel
Teksts uforanderlige Skrifttegn», han bryder sig
mindre om Bogstaven, og er mere tilbøjelig til
at bane sig sin egen Vej til Urverdenen; han ser i
Kristendommens Lærdomme en sindbilledlig Foregriben af
den almindelige Verdensreligion. «De vil,» skriver han
til Just, «ikke miskende det fortrinligste Element
i min Eksistens, Fantasien, i denne Opfattelse af
Religionen. » Han betegner med andre Ord med fuld
Bevidsthed Fantasien som Kilden til sin religiøse
Udvikling.
Samme Aar (1798) sendte han Wilhelm Schlegel til
dennes Tidsskrift Athenåum nogle Brudstykker med Bøn
om at betegne Forfatteren som Novalis, «der er et
gammelt Navn i min Slægt, og ikke helt upassende*.
Da Tieck i Sommeren 1799 kom i Besøg til Jena, traf
han for første Gang sammen med Hardenberg. Wilhelm
Schlegel bragte Bekendtskabet i Stand, der
snart udviklede sig til et sværmerisk Venskab. I
bevæget Samtale tilbragte de den første Aften;
de aabnede deres Hjerter for hinanden og drak
Dus. Ved Midnatstid gik de ud i det Fri for at nyde
Sommernatten. Fuldmaanen, siger Kopke, laa magisk og
glansfuld over Højderne om Jena Henad Morgen ledsagede
Vennerne Novalis hjem. Tieck har i Phantasus sat
denne Aften et Minde.
Det var Tiecks Indvirkning, der nu begynder, som
foranledigede Novalis til Affattelse af dennes
Hovedværk Heinrich von Ofterdingen. Under Arbejdet
paa denne Bog gjorde Svindsot Ende paa hans unge
Liv. Han døde, kun 29 Aar gammel, to Aar efter
hint Møde med Tieck og Wilhelm Schlegel. Denne
tidlige Død i Forening med hans store Oprindelighed
og sjældne Skønhed har lagt et poetisk Skær om
hans Skikkelse. Han, den nye Retnings Johannes,
lignede ogsaa i sit Ydre den mest aandige blandt
Apostlene. Hans Pande var næsten gennemsigtig,
hans brune Øjne lyste med usædvanlig Glans. I de
tre sidste Aar af hans Liv læste man i hans Ansigt,
at han var mærket til en tidlig Død.
Novalis var 17 Aar gammel, da den franske Revolution
brød ud. Skulde man kortelig angive denne store
Bevægelses Idé, da er det den at omstyrte alt blot
Overleveret og ved et Brud med
al Historie grunde Mennesketilværelsen paa
den rene Fornuft.
23*
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
