Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - II. Den romantiske Skole i Tyskland - XII. Det romantiske Gemyt
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Det romantiske Gemyt
359
Fantasi er som en Drøm, der ynder Natten,
Meningsløsheden og Ensomheden.* Han har udtalt om
Fantasien i Almindelighed, hvad der gjaldt om hans.
Tieck har talt med Begejstring om Musiken, der
lærer os at føle selve Følelsen. Novalis indeholder
Udtydningen af disse Ord. Han, hvis Attraa er den
hensynsløse Følelse, vil føle sig selv og lægger ikke
Dølgsmaal paa, at han søger denne Selvnydelse. Derfor
er Sygdom ham kærere end Sundhed. Thi den Syge
føler bestandig sit eget Legeme, medens den Sunde
ikke mærker Noget til det. Pascal og efter ham
Kierkegaard har nøjedes med at betegne Sygdom som
den Kristnes naturlige Tilstand. Novalis gaar langt
videre. Sygdom er ham det højeste, det eneste sande
Liv: «Leben isl eine Krankheit des Geistes.* Livet
er en Aandens Sygdom. Hvorfor? Fordi Verdensaanden
kun i levende Enkelte føler, fornemmer sig selv. Og
som Novalis priser Sygdom, saaledes priser han
Vellyst. Hvorfor? Fordi Vellysten intet Andet
er end en ophidset, altsaa for hans Opfattelse
sygelig, Selvfølelse og svævende Strid mellem
Lyst og Smerte. «I det Øjeblik,» siger han, «da
Mennesket vilde begynde at elske Sygdom og Lidelse,
laa maaske den mest henrivende Vellyst i dets Arme,
og den højeste positive Lyst vilde gennemtrænge
det . . . Begynder ikke overalt det Bedste som
Sygdom? Halv Sygdom er af det Onde. Hel Sygdom er Lyst
og det den højeste.» Saaledes taler Novalis ogsaa
om en mystisk Kraft, «der synes at være Lystens og
Ulystens Kraft, hvis henrykkende Virkninger vi saa
udpræget bemærker i de vellystige Fornemmelser.*
Til denne vellystige Sygelighedsfølelse hos Novalis
svarer i Pietismen Syndsbevidstheden, denne aandelige
Sygdom, der tillige er en Vellyst. Om denne Sammenhæng
har Novalis den klareste Bevidsthed. Han siger:
«Den kristelige Religion er den egenlige Vellystens
Religion. Synden er det mest Pirrende med Hensyn til
Kærlighed til Guddommen; jo syndigere et Menneske
føler sig, desto kristeligere er det. Ubetinget
Forening med Guddommen, det er Syndens og Kærlighedens
Formaal* og et andet Sted: «Det er mærkværdigt nok, at
ikke for længe siden den Forestillings-Sammenhæng, som
finder Sted imellem Vellyst, Religion og Grusomhed,
har gjort Menneskene opmærksomme paa disses inderlige
Slægtskab og fælles Retning.*
Og som Novalis nu foretrækker Sygdom for Sundhed,
saa-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
