Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - II. Den romantiske Skole i Tyskland - XII. Det romantiske Gemyt
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Det romantiske Gemyt
361
du ogsaa Behag i os, mørke Nat? . . . Kostelig Balsam
drypper fra din Haand, fra Valmueknippet. Gemyttets
tunge Vinger slaar du ud ... Hvor fattigt og
barnagtigt tykkes Lyset mig nu, hvor glædelig og
velsignet Dagens Afsked! . . . Mere himmelske end hine
blinkende Stjerner synes os de uendelige Øjne, som
Natten aabner i os. Videre skuer de end de blegeste
blandt hine talløse Hærskarer; uden Trang til Lyset
gennemskuer de et elskende Gemyts Dybder, hvad der
fylder et højere Rum med usigelig Vellyst. - Priset
være Verdensdronningen, den høje Forkynder-inde af
hellige Verdener, Plejerinden af salig Kærlighed! Hun
sender mig dig, du, min søde Elskede, Nattens
elskelige Sol. Nu vaager jeg, thi jeg er din og min:
Du har forkyndt mig Nattens Livsevangelium, gjort mig
til et Menneske. Fortær med aandig Gløden mit Legeme,
saa at jeg let og luftig kan blande mig inderligere
med dig, og Brudenatten vare evig.»
Man føler den af Svindsot Fortæredes Attraa i dette
Udbrud. Saaledes hedder det parallelt i Lucinde:
«0 evige Længsel! Dog engang vil Dagens frugtesløse
Smægten og forfængelige Blænden synke og slukkes, og
en stor Kærlighedsnat indtræde og bringe evig Ro.»
I Tanken om en ikke kortvarig, men evig Omfavnelse
mødes begge de romantiske Natsværmere.
I denne Begejstring for Natten ligger Spiren
til den religiøse Mystik. Hos Justinus Kerner,
som tidligere hos Jung Stilling, gaar Driften
mod det Hemmelighedsfulde over til Aandetro og
Spøgelsefrygt. I enkelte af de senere Romantikeres
Skrifter, sorn f. Eks. i Achim v. Arnims Den
skønne Isabella fra Aegypten er Halvdelen af de
optrædende Personer Spøgelser. Hos Clemens Brentano
bliver Mystiken, selv hvor den naaer højest, det
Grundelement, der gennemtrænger hans hele Kunstform
og giver hvad han fortæller Tiltrækning og Farve.
Mystiken betegner Novalis selv som «et vellystigt
Væsen*. For ret at forstaa dette Udtryk, maa man
studere hans Hymner.
Uopbrændeligt staar Korset, et Sejersbanner for vor
Slægt.
Det vil jeg søge. Hver kvalfuld Lod Vil da mig
blive en Vellystbraad. En liden Stund end, og jeg
er fri, og ligger drukken i salig Død Alkærlighed! i
dit dybe Skød.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
