Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - II. Den romantiske Skole i Tyskland - XII. Det romantiske Gemyt
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
362 Tysklands romantiske
Skole
Endnu tydeligere fremtræder Sværmeriet, det sanselige
Jegs sværmeriske Lidenskab i den syvende Hymne om
Nadverens Naademiddel:
«Kun faa véd Kærlighedens Hemmelighed, føler
Umættelighed og evig Tørst. Nadverens guddommelige
Betydning er de jordiske Sanser en Gaade. Men den,
der blot én Gang sugede Livets Aande af hede, elskede
Læber, og hvis Hjerte smeltedes ved en hellig Ilds
skælvende Flammer, den, hvis Øje oplukkedes, saa at
han maalte Himlens uudgrundelige Dybde, han vil æde
af hans Legeme og drikke af hans Blod evindelig. Hvem
har gættet det jordiske Legemes høje Mening? Hvem
kan sige, at han forstaar Blodet? En Gang vil al
Legemlighed blive ét Legeme; i himmelsk Blod svømmer
da det salige Par. O, at Verdenshavet allerede blev
blodrødt, og at Fjældene forvandlede sig til duftende
Kød! Aldrig ender da det søde Maaltid, aldrig mættes
Kærligheden. Aldrig kan den have den Elskede nær og
inderligt nok. Det Nydte tilegnes stedse inderligere
og nærmere af bestandig mere ømt elskende Læber. En
stedse hedere Vellvst gennem-
*/ o
bæver Sjælen, tørstigere og mere hungrigt bliver
Hjertet. Og saaledes varer Kærlighedens Nydelse
fra Evighed til Evighed. Havde de Ædru blot engang
smagt den, saa forlod de Alt og satte sig til os ved
Længselens Bord, der aldrig bliver tomt. Da vilde de
fatte Kærlighedens uendelige Fylde og prise Næringen
af Legeme og Blod».
Her har man et glimrende Eksempel paa Mystikens
Væsen og Grundpræg. Den beholder alle de religiøse
Former, men den føler helt igennem deres Indhold;
den taler samme Sprog som Rettroenheden og oversætter
for sig selv dette døde Sprog, ombytter det med et
levende. Heri ligger Grunden til dens store Betydning
i Middelalderen overfor den stive, udvortes Skolastik,
som den fortærede i sin Gløden. Og saaledes blev den
Reformationens Forløber. Mystikeren behøver intet
udvortes Dogme; i sin fromme Henrykkelse er han
sin egen Præst. Men da al Stræben i hans Sjæl gaar
indefter, tilintetgør han ikke heller noget udvortes
Dogme og ender med at tilbede Præsteværdigheden hos
Andre.
I mystisk-profetiske Ord forkynder Novalis det hellige
Mørkes nye Herredømme:
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
