Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - II. Den romantiske Skole i Tyskland - XII. Det romantiske Gemyt
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
370 Tysklands romantiske
Skole
født blev han sat i en fornem Skole, hvor straks
fra hans Barndom af Drengenes Raahed og Lærernes
Grusomhed opflammede ham til Modstand og Vrede. Især
vakte her det Hykleri, hvormed man førte Ordene Gud
og Kristendom i Munden, medens man hengav sig til sine
slette Lidenskaber, hans fulde Afsky. Under det andet
Aar af sit Ophold i Oxford forfattede Shelley et lille
Skrift Om Ateismens Nødvendighed, som han med naiv
Sandhedskærlighed indgav til Kirkens og Universitetets
Forstandere. Han blev stævnet for Konsistorium, og da
han vægrede sig ved at kalde sine Anskuelser tilbage,
paa Grund af sin Ateisme udstødt af Universitetet. Han
rejste tilbage til sin Fader, og da denne modtog
ham med kold Foragt, forlod han for bestandig sit
Hjem. Med Saadanne Kampe og Saadanne Ulykker var hele
hans Liv gennemvævet. En Lungesvindsot, som han i
sit tyvende Aar blev angrebet af, og af hvilken han
efterhaanden kom sig, efterlod en stor Legemssvaghed
og Pirrelighed. Da han efter sin første Hustrus
Død ønskede at tage Børnene af Ægteskabet med hende
til sig, blev disse ham berøvede af Kanslerretten,
fordi han i sin Dronning Måb havde lært «Usædelighed
og Irreligiøsitets Han forlod England for bestandigt
og levede fra nu af i frivillig Landflygtighed. Da
han var 29 Aar gammel, gjorde saa en pludselig Død
Ende paa hans pinte og hjemløse Eksistens, idet han
under en Storm kuldsejlede med sin Baad i Golfen.ved
Spezzia.
I Modsætning til dette Liv er Hardenbergs en sand tysk
Smaastadsidyl. Han blev 25 Aar gammel Embedsmand,
Auditør som det kaldtes, ved et Saltværk. Senere
udnævntes han til Assessor ved de kurfyrstelige
Saltsyderier i Weissenfels, og hans Romantik
forstyrrede ikke hans borgerlige Liv. Han var
som Embedsmand yderst nidkær, pligtopfyldende og
ordenlig. Han levede og døde som bosiddende Embedsmand
og Borger, der ingen Udskejelse begaar og til Gengæld
har Sit paa det Tørre. Hans Republikanisme gik, som
alt bemærket, tidligt af ham, og kun hans Barnlighed
forhindrer En i at kalde ham underdanig. Friedrich
Wilhelm og Luise af Prøjsen benævner han «et klassisk
Menneskepar*; i disse «Géniers» Aabenbaring ser
han Varslet om en bedre Verden. Friedrich Wilhelm,
siger han, er den første Konge af Prøjsen; hver Dag
sætter han selv sin Krone paa. Der er sket en sand
Væsensforvandling; thi Hoffet er forvandlet til
en Familie, Tronen til en Helligdom, en kongelig
Formæling
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
