- Project Runeberg -  Samlede Skrifter / Fjerde Bind /
371

(1899-1910) [MARC] Author: Georg Brandes
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - II. Den romantiske Skole i Tyskland - XII. Det romantiske Gemyt

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

Det romantiske Gemyt
371

til et evigt Forbund mellem Hjerterne. - Republiken,
paastaar han, har kun Ungdommens Fordom for sig; den
gifte Mand fordrer Orden, Sikkerhed, Ro, ønsker at
leve i en Familie, i et regelret Husvæsen og et «ægte
Monarki». «For en Forfatning kan man kun interessere
sig som for et Bogstav. Hvor ganske anderledes,
naar Loven er Udtryk for en elsket, højagtet Persons
Vilje. Man tør paa ingen Maade opfatte Monarken som
den første Embedsmand. Han er ikke Borger, derfor
heller ikke Embedsmand. Kongen er et til jordisk
Skæbne ophøjet Menneske. v>

Sammenligner man med Saadanne Udtalelser de Digte
af Shelley, hvortil Tyranniet i hans Fædreland
foranledigede ham, ligesom dem, i hvilke han
forherliger de italienske Revolutioner og Grækenlands
Frihedskrig, saa har man den skarpest tænkelige
Modsætning. Og man træffer den udpræget paa næsten
alle Punkter: Novalis priser Sygdommen. Shelley siger:
Det er vist, at \7isdom er uforenelig med Sygdom, og
at under Jordklimaternes nuværende Tilstand Sundhed
i Ordets sande og omfattende Mening ligger udenfor
det civiliserede Menneskes Række-Evne.

Novalis siger: «Vi tænker os Gud personlig, som
vi tænker os selv personlige. Gud er netop ligesaa
personlig og individuel som vi.» - Shelley siger:
«Der gives ingen Gud. Denne Fornægtelse gælder
dog kun en skabende Guddom. Formodningen om en
Verdensaltet gennemtrængende og ligesom Altet evig
Aand er uanfægtet deraf . . . Det er umuligt at tro,
at den Aand, der gennemtrænger Universet, avlede en
Søn med en jødisk Kvinde eller vrededes over Følgerne
af en Nødvendighed, der er enstydig med ham selv. Den
hele jammerlige Fabel om Djævelen, om Eva og om en
Midler tilligemed Jødegudens barnagtige Formum-melser
er uforenelige med Astronomien. Hans Hænders Værk
har aflagt Vidnesbyrd imod ham.»

Novalis priser Præstevælden og lovsynger
Jesuiterne. Shelky siger: «Under mange Elendighedens
og Mørkets Aarhundreder fandt Bibelens Lære ubetinget
Tiltro; men endelig opstod Mænd, som fik Mistanke
om, at den var Fabel og Løgn, og at Jesus langt fra
at være en Gud kun havde været et Menneske som de
selv. Men en talrig Klasse Mennesker, som drog og
endnu bestandig drager umaadelig Vinding af hin Mening
som herskende Folketro, sagde Mængden, at hvis den
ikke troede paa Bibelen, vilde den blive evig fordømt,
og gav sig til at brænde, fængsle og forgive alle
fordomsfrie og alene staaende Forskere, der nu

G. Brandes: Samlede Skrifter. IV.
24

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 04:12:15 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/gbsamskr/4/0379.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free