Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - II. Den romantiske Skole i Tyskland - XIII. Længselen, den blaa Blomst
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
386 Tysklands romantiske
Skole
Neppe en af de helt tyske Romantikere er den
romantiske Længsels Digter som den tyskfødte,
dansk digtende Schack Staffeldt. Men hos ham er
Længselen ikke fremstillet, som satte den ogsaa
udadtil Mennesket i Uro. Den er hos ham for dyb
o
**
til at kunne tilfredsstilles ved nogen Forflytning
i Rummet. Hos en hel Række af de senere Romantikere
derimod træder Længselen frem som den urolige Attraa,
der driver Mennesket fra Sted til Sted.
Mest typisk synes Fremstillingen mig i Eichendorffs
Roman Af en Døgenigts Liv (1824). Denne Bog er
forfattet tyve Aar efter Ofterdingen af en dog kun ti
Aar yngre Forfatter, Joseph, Friherre von EichendorfF,
Discipel af Tieck, en Ultra Romantiker med et fromt,
elskværdigt Sind.
Eichendorff blev født 1788 i det øvre Schlesien som
Søn af en højadelig Familie. Hans første Opdragelse
blev, da Slægten var katolsk, ledet af en katolsk
Gejstlig. Ved Universitetet i Halle, ved hvilket han
laa fra 1805 for at studere Jus, hørte han blandt
andre Professorer Schleiermacher og Steffens, af
hvilke især den sidste tiltrak ham stærkt. Her gjorde
han ogsaa det første Bekendtskab med de romantiske
Digtninge, og Novalis aabnede ham en ny, anelsesrig
Drømmeverden. Straks i sine første Ferier besøgte
han i Wandsbeck den gamle Claudius, hvem han fra sine
Drengeaar af nærede en lidenskabelig Kærlighed til,
fordi Claudius’s Blad Wandsbecker Bote i den Tid,
da han af sin Hovmester blev plaget med Børnebøger
i Oplysningstidens Stil, havde været hans bedste
Trøst. Noget af Claudius’s milde Lune findes ogsaa
i Eichendorffs Poesi.
1807 drog han til Heidelberg, gjorde Bekendtskab med
de der levende Romantikere, blandt hvilke Arnim,
Brentano og Gorres var de mest fremragende, og
blev Medarbejder saavel ved Udgaven af Folkeviserne
i Des Knaben Wanderhorn som ved Gorres’ Skrift om
Folkebøgerne. 1809 traf han i Berlin igen sammen med
Arnim og Brentano; han blev her ogsaa bekendt med Adam
Muller, der gjorde et ikke ringe Indtryk paa ham, og
blev desuden stærkt greben af Fichtes Forelæsninger.
Da der ikke aabnede sig Udsigter for ham i det
daværende Prøjsen, gik han i 1810 til Wien for at
træde ind i Østerrigsk Statstjeneste, omgikkes med
Friedrich Schlegel, sluttede et hjerteligt Venskab
med dennes Stedsøn, Maleren Philip Veit, og skrev
sin første altfor romantiske Roman Ahniing and
Gegenwart, der
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
