Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - II. Den romantiske Skole i Tyskland - XIV. Arnim og Brentano
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
400 Tysklands romantiske
Skole
Ordet «haarrig», som er føjet til for at
dække en Smule over Brugen af Modellen, passer
ikke paa Baggesens skægløse Ydre, ellers er
alle Betegnelserne træffende nok. Som Wallers
Manér bliver det fremstilt «at tage det Alvorlige
spøgefuldt, det Spøgefulde alvorligt og bringe i
Forvirring ved Besynderligheder*. Han har, siger
han, giftet sig for ikke at gøre sin Kone ulykkelig;
hun har iøvrigt altid været ham fatal. Han rejser
en Æreport foran Husdøren, da han venter sin Kone,
anbringer poetiske Indskrifter paa den, river saa,
da hun bliver forsinket paa Rejsen, Æreporten ned,
og modtager hende med heftige Bebrejdelser. Waller
har, ligesom Baggesen, en Landejendom, for staar
sig imidlertid, saa lidt som han, paa Landvæsen;
da hans Kone trods den bedste Vilje heller ikke
forstaar sig det ringeste derpaa, maa han gaa fra
Gaarden og flytte ind til Byen. Derover »jubler hele
hans Hjerte*. Han sværger sin Kone til, at han nu vil
blive rigtig flittig; men Intet lykkes for ham. Han
beskriver sin Ulykke i følgende Ord: «Saa vækkede hun
mig altid tidligt om Morgenen, havde allerede lagt
i Kakkelovnen i mit Værelse og kogt Kaffe til mig
og der skulde jeg nu arbejde; det var til at falde i
Søvn over.» Da Greven erkyndiger sig om han virkelig
lider Nød og tilbyder ham sin Hjælp, forsikrer Waller
ham ganske i Baggesens Aand om at <han lever ret godt
af sin Forfattervirksomhed og sin Gæld, ogsaa gerne
vil lægge Beslag paa hans Velvilje>. Hans Evne til
Underholdning viser Arnim Retfærdighed. Det hedder om
ham, at han paa én Aften gav et Forraad af Indfald
og Historier til Pris, som ellers kunde holde ud
i Maaneder. Meget fint og træffende er det Træk,
at Waller ikke kan lade være med selv at prise den
skønne, afvejede Takt i sine Heksametre og roser sig
af at Voss længst har skænket ham sin ubetingede
Anerkendelse for dem. Som bekendt var Baggesen
gammeldags nok i sin Smag til, selv i det korte
Tidsrum, hvor han beundrede og forherligede Goethe, at
sætte Voss som Versekunstner over ham, og som Digter
i de antike Versemaal dannede han sig ganske efter
Voss. Aldeles afluret Baggesen er Wallers Vending,
at <i Kraft af tresindstyve destillerede Æggesnapse>
er han kommen under Vejr med Fiffet ved de Voss’ske
Heksametre; en af Baggesens Yndlingstalemaader
(anvendt i Labyrinthen), var jo denne: «paa utallige
destillerte Æggesopkeners udtrykkelige Befaling*.
Skarp og vittig er trods Vrængbilledet Skildringen
af hvor-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
