Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - II. Den romantiske Skole i Tyskland - XIV. Arnim og Brentano
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
412 Tysklands romantiske
Skole
Ve Rose, ve Lilie!
ve kruset Basilie!
Selv Jer Kejserkroner
han ikke skaaner.
I sin Hostkrans han fletter Jer vild.
Vogt dig nu, skøn Blomsterlil!
Ved Opregning af forskellige Plantenavne udspinder
han den gamle Kirkesangs seks Strofer til fjorten,
som man ikke kommer igennem uden Aandeløshed. Hans
store Digtkres Romancerne om Rosenkransen, en
romantisk Tillempning af Faust-Æmnet, er rettet
mod Kundskabstørsten og Stoltheden af megen
Viden. Faustskikkelsen er her forandret til det
mefistofelisk onde Princip. Ogsaa i dette Digt,
som i Loreley, forbereder Brentano Heinrich Heines
Stil. Romancerne er skrevne i firføddede Trokæer,
hvis Tonefald og hele Karakter foregriber Stilen i
Heines trokæiske Digtninge, især ved den skelmske
Modsætning mellem lette Vers paa den ene Side, og
lærde Navne, vanskeligt juridisk Stof og Brokker
af middelalderlige Lønlærdomme paa den anden. Som
Prosaist havde Brentano med sin Godwi begyndt
i Lucindes Stil. Bogen gaar i sin første Del ud
paa, at den ægte Sædelighed bestaar i frimodig
Sanselighed og Usædeligheden i en Tilbagetrængen
eller Fornægten af Sanseligheden. Heltinden prædiker
med bakkantisk Vildhed Vellystens gode Budskab og
Had til Ægteskabet som til al Dydstvang. I anden Del
spottes paa ægte romantisk Vis selve første Del og
de der tegnede Skikkelser. Godwi, Helten i første
Bind, træder i Baggrunden, og Digteren selv, under
Navneskjulet Maria, indtager hans Plads. Vi erfarer,
at Digteren, kun i den Hensigt at faa Datteren af en
af Personerne i første Del til Ægte, har skaffet sig
den Brevveksling, af hvilken første Del bestaar. Han
haaber ved Udgivelsen af den at vinde sin Elskedes
Haand. Da imidlertid første Bind mishager, rejser han
med den til Godwi, Hovedpersonen, for at erfare hvad
Kærlighedsæventyr denne videre har havt. Godwi læser
forbauset sin egen Historie. Med Bogen i Haanden
fører han Forfatteren omkring i sin Have og siger,
pegende paa en Dam: «Det er den Dam, i hvilken jeg
falder Side 266 i første Bind». Her er da Lidenskabens
romantiske Løssluppethed forbundet med den ikke mindre
romantiske Ironi og Selvfordobling.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
