Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - II. Den romantiske Skole i Tyskland - XV. Mystiken i det romantiske Drama
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Mystiken i det romantiske Drama
421
de mellem dem vekslede Breve for Dagen, hvis usunde
Lidenskabelighed tyder paa, at de nærede en fra
begge Sider lige overophidset Følelse for hinanden
og at begges Forstand var angreben. Kleist tiltaler
Veninden, Fru Henriette Vogel, med Udtryk som «min
Jette, mit Alt, mine Slotte, Agre, Enge og Vinbjerge,
mit Livs Sol, mit Bryllup, mine Børns Daab, mit
Sørgespil, mit Ry, min Skytsengel, min Kerub og
Seraf!», medens hun svarer: «Mit Værn og Værge, mit
Sværd, mit Spyd, mit Panser, mit Skjold* og deslige.
Saavidt var det tilsidst efter mangfoldige og
mangeaarige Ulykker kommet med denne Udkaarne Aand.
Heinrich v. Kleist var af adelig Slægt, udgaaet fra
en gammel prøjsisk Offlcersfamilie, der i det attende
Aarhundrede havde frembragt en Digter, og han havde
allerede som ung Fændrik gjort et Felttog med, da
den militære Stand blev ham forhadt og den uklare
Følelse af hans overordenlige Evner drev ham til at
forsøge sig som Videnskabsdyrker. Han begj^ndte 1799
at studere ved Universitetet i hans Fødeby Frankfurt
an der Oder. Her fordybede han sig i Filosofi,
Matematik, gamle Sprog, og levede tiltrods for sin
Ungdom et Liv i grublende Alvor, ganske indadvendt i
stum Lidenskabelighed. Paa kejtet, næsten pedantisk
Maade stræbte han at opdrage sin Søster og uddanne
sin Forlovede til at forstaa ham. I det følgende
Aar forlod han Frankfurt for i Berlin at studere
videre. Allerede tidligt udviklede der sig hos ham
en skæbnesvanger Drift til i ethvert Anliggende at
sætte Alt paa ét Kort; hans Biograf Wilbrandt har
træffende sammenlignet hans Karakter med Werthers: som
Werther havde han Sjælens mørke Utilfredsstillethed,
det tunge Blod, den bitre Indesluttethed, en ligesom
med Hænder gribende og befølende Indbildningskraft,
Forstandens indædte Grubien, den stadige Dvælen ved
alt Kvalfuldt, Følelsens brusende Overstrømmen.
Da Troen paa hans Digterkald vaagnede hos ham, vovede
han i lang Tid ikke at røbe sig for sine Nærmeste; han
fjernede sig, isolerede sig for at vinde Klarhed over
sine Evner. Da for første Gang Planen til en Digtning
spirede i ham, forekom det ham, som smilede «noget
som jordisk Lykke» ham imøde for Fremtiden. Dristig
og voldsom som han var, haabede han straks ved første
Forsøg at kunne frembringe et Mesterværk. Forsøget
mislykkedes for den umodne Begynder. Da han et Aar
senere
fattede Planen til det Sørgespil, der skulde
sysselsætte ham hele
27*
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
