Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - II. Den romantiske Skole i Tyskland - XV. Mystiken i det romantiske Drama
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Mystiken i det romantiske Drama
429
Frimurere, de hemmelige Selskaber, der spillede
saa stor en Rolle i Tidens Forestillinger, og den
røber sig fremdeles i Foreteelser som den dyriske
Magnetisme, Fjernsynthed o. s. v. Adam Muller
siger om dette Skrift: «Schuberts Bog synes mig at
være det Bedste, Naturfilosofien har frembragt, og
Forfatteren staar ved Følelse, ved Retskaffenhed og i
Særdeleshed ved Lærdom, om end ikke ved krigersk og
kritisk Talent, højt over Schelling . . . Schubert
betegner, ganske vist paa ejendommeligere og mere
poetisk storstilet Maade, men dog i alt Væsenligt
meget tydeligt et tidligere Tidsrum af min Dannelse,
i hvilket jeg ønskede at kunne lade det Menneskelige,
det Personlige i min jordiske Handlekraft gaa op i
Røg, for at berede den Gud, jeg tilbeder, en sød Lugt,
ja hvor jeg ønskede at kunne aflægge mit Navn og min
Personlighed for at blive den allerhøjeste Martyr,
den mest præstelige Præst* *).
En Bog som denne var da i Alles Hænder, og selv
en Aand som Kleist’s fordybede sig som sagt
med sine klare Tanker i al denne fordringsfulde
Daarskab. Mystiken var paa Dagsordenen, og det
er selsomt at se, hvorledes det mystiske Element,
denne besynderlige Treenighed af Vellyst, Religion
og Grusomhed, dukker op overalt i denne Digters
Dramer. Saaledes f. Eks. i den mærkværdige Tragedie
Penthesilea. Heltinden er Amazonernes vilde Dronning,
som fører Krig baade mod Grækere og Trojanere og
overalt er sejrrig. Det er en Lov blandt Amazonerne,
at de i Krigen maa fange sig de Mænd, hvem de skal
tilhøre, og efter Slagets Ende lever de da i Fryd og
Gammen med dem. Penthesilea er bleven greben af en
ligesaa dødelig Kærlighed til Achilles som Kåthchen
til Greven af Strahl. Men hos hende faar den det
modsatte Udtryk, den antager Skinnet af hadefuld
Grusomhed. Hun forfølger Achilles overalt i Slagene,
hun vil se hans Blod. Elskede Kåthchen som en Hund,
saa elsker Penthesilea som en fra et bakkantisk Tog
undsluppen Tigerinde.
Tydeligt nok har Kleist meddelt Amazonedronningen
sin personlige Følemaade. Hun vil ikke eje andet end
Achilles, som han ikke havde villet eller ikke vilde
opnaa andet end Hæders-kransen. Som hun i vild Hast
vil erobre sig den Elskede, saaledes havde han med
ét Slag ved Robert Guiscard villet naa Maalet. Som
Kleist kan hun kun leve, naar hun tilkæmper sig
*) Brevveksling med Gentz, S. 98.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
