Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - II. Den romantiske Skole i Tyskland - XV. Mystiken i det romantiske Drama
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
43-i Tysklands
romantiske Skole
Mystik. De Troende sporer Hostien i en uhyre
Afstand. «For at begynde med det Helligste,» siger
Gorres, «saa har Alle, der er naaede ind paa det
højere aandige Livs Omraade, kunnet fornemme Hostien i
en uhyre Afstand.» En Mængde Eksempler anføres herpaa,
og man ser af Fortalen, at alle de Kendsgerninger,
der anføres, for det Første er bekræftede af Vidner
uden Tal, dernæst af de uforkasteligste, som tænkes
kan, enten af Gejstlige eller af de frommeste Lægfolk;
for det Tredje har disse Vidner været i den gunstigste
Stilling til at kunne se og vidne. Saa erfarer vi
da ikke blot, hvorledes den Hellige finder Hostien,
hvor den saa end er gemt, men hvorledes Hostien føler
en Tiltrækning til de Fromme, saa den springer fra
Præsten ind i deres Mund. Ja undertiden føler Præsten,
at den voldsomt rives ud af hans Hænder, tiltrukken
som Jernet af Magneten, og omvendt tiltrækkes den
Fromme af de hellige Genstande og føres gennem Luften
til dem.
Intetsteds er det dog i Kleist’s Drama mærk værdigere
at se Mystiken bemægtige sig et aldeles hedensk,
tilmed meget letfærdigt, Stof, end i hans Amphitryon,
en Bearbejdelse af Moliéres bekendte Lystspil. Det
ikke let behandlelige Æmne var jo dette: I Amfitryons
Skikkelse og under hans Fraværelse besøger Zeus
hans Hustru Alkmene, der antager Guden for sin
Husbond. Den virkelige Amfitryon kommer hjem,
og nu opstaar en Række komiske Forvekslinger og
pudsige Misforstaaelser mellem den rette og den
falske Ægtemand, den rette Slave Sosias og Merkur som
Sosias, indtil den virkelige Samtnenhæng opklares, og
Amfitryon trøstes med, at et Svogerskab med Jupiter
ikke indeholder noget Vanærende, en Moral, som det
maatte ligge i Ludvig den Fjortendes Interesse at
beskytte og udbrede:
Mit Navn, som tilbedt paa alle Læber har hjemme,
døver al mulig Larm og al tænkelig Spot. En Deling
med Verdensaltets Drot har intetsomhelst, der kan
beskæmme.
Paa ægte fransk Manér er Stykkets Hovedpunkt opfattet
som et Sammenstød mellem Ægtemand og Elsker, og da
Alkmene angriber Jupiter for de haarde Ord, som han
(o: Amfitryon) har sagt hende, svarer Guden ved at
dække sig bag denne fine Begrebsadskillelse:
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
