Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - II. Den romantiske Skole i Tyskland - XV. Mystiken i det romantiske Drama
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
442 T}rsklands
romantiske Skole
den, blev han overalt ladt i Stikken. Ak!
Intet var helt paa denne Jord, ikke engang hans
Kald!
Ingen elskede Helhed som han, og Ingen var
ustadigere, sygeligere, mere splittet. Altid var
han en Fortvivlende, evigt vaklede han mellem den
højeste Stræben og Driften til Selvmord. Derfor ser
vi ham, den største af Romantikerne, modtagelig for
næsten alle de Vildfarelser, som hans digteriske
Samtidige er udsatte for. De fleste Karakterer i
hans Værker bliver, omtrent som hans egen skønt og
stort anlagte Personlighed, nedbrudte ved mørke
og uhyggelige Naturejendommeligheder, der sløver
Viljen og tilintetgør Aandens frie Spændkraft. Dog i
Literaturen vil Heinrich von Kleist blive staaende,
ligesom Alle, der bliver staaende i den, ved den
Styrke og Lidenskab, med hvilken han har levet og
skrevet*)-
I den romantiske Skoles anden navnkundige Dramatiker
var der langt mindre at sønderbryde. Han passede fra
først af fuldstændigt til den romantiske Type.
Zacharias Werner blev født 1768 i Konigsberg som
Søn af en Universitetsprofessor, der tillige var
Teatercensor. Saaledes fik han allerede som Barn
Lejlighed til næsten dagligt at se Skuespil og til
i sin tidligste Ungdom at lære Teatervæsenets hele
Teknik at kende. Efter en Udtalelse af Hoffmann
at dømme var hans Moder «højtbegavet med Aand og
Fantasi». Hun hengav sig til et overspændt, mystisk
Sværmeri og vandt derved ingen ringe Indflydelse
paa sin Søns ildfulde Indbildningskraft, men blev
i sine modnere Aar greben af en Sindssygdom, under
hvilken den Forestilling udviklede sig hos hende,
at hun var Jomfru Maria og Sønnen Verdens Frelser.
Zacharias Werner førte som ung Student et saare
letfærdigt Liv; hans Temperament var sangvinsk og hans
Sanselighed stærk. I sit tyvende Aar udgav han et
Bind lyriske Digte, der ligesom Friedrich Schlegels
og andre Romantikeres første Frembringelser ikke er
isprængt med nogensomhelst Mystik, men i det attende
Aarhundredes Stil ivrer mod «Fromladenhed, hellig
Dumhed, Hykleri og Jesuitisme*. Endnu forholdsvis
ung anslog han dog selv den fromladne Tone. Skønt
han vedblev med sine Udsvævelser, kan man ikke uden
videre kalde ham en Hykler, thi
*) Adolf Wilbrandt: Heinrich von Kleist, 1863.
Otto Brahm: Heinrich von Kleist, 1884.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
