Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - II. Den romantiske Skole i Tyskland - XV. Mystiken i det romantiske Drama
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Mystiken i det romantiske Drama
449
spise af Zeus’s Offermaaltid eller henrettes paa
den forfærdeligste Maade. Det komiske Motiv, at det
betragtes som Livssag, om Børn smager paa nogen Mad
eller ikke, er behandlet rned den stærkest spændte
Højtidelighed. Salome opfordrer i overjordisk Sværmeri
sine Børn, et for et, til at lade sig spidde, flaa,
brænde o. s. v. Antiochus beundrer højligt Salome,
ja, denne følsomme Overbøddel kaster sig endog paa
Knæ for hende med Ordene:
Du er ej Kød og Blod! - Sligt Offer kendtes
ej før! - Velsign mig du, som fra Olympen sendtes!
Og Salome er selv følsom nok til at velsigne
ham. Sønnen Benoni faar, efter ligeledes at have
velsignet sin Morder, Hænder og Fødder afhuggede,
og bliver derpaa kogt i Olie. Saa høres to stærke
Økseslag: det er Abirs Fødder, som bliver huggede af,
Juda bliver martret o. s. v. Antiochus, den barbariske
Konge, eller Werner, den ligesaa barbariske Digter,
lader Børnene blive radbrækkede Led for Led og
saa Lemmerne afrive. Han skaaner os ikke for et
eneste Ledemod. Under alt dette føler Moderen,
som tvinges til at overvære Alt, kun Martyrfrydens
højeste Vellyst, og da Antiochus nu anden Gang i sin
vanvittige Følsomhed «dybt bevæget* bøjer sig for
hende med Ordene:
Vil, store Niobe, du da fra mig gaa bort i Vrede?
saa lægger hun den højre Haand paa hans Hoved og
siger «meget højtideligt*:
Jeg véd, min Frelser lever. Lær en Gang til ham
at bede!
Tilsidst aabner Baggrunden sig: man øjner
Marterredskaberne og den uhyre Kedel med kogende
Olie, i hvilken Benoni ligger; hans Hustru stirrer
med Hovedet over Kedlens Rand ned i den. Ved Siden
deraf et brændende Baal. Salornes Aand aabenbarer
sig over Flammerne og slukker Ilden.
Man tænke sig, at der var en Tid, da dette syntes
Poesi. Goethe tog sig altid varmt af Werner og opførte
Arbejder af ham paa Weimar Teater. Han skriver 1808
om ham til Jacobi: «Det forekommer mig gamle Hedning
ganske underligt at se
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
