Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - II. Den romantiske Skole i Tyskland - XVI. Den romantiske Poesi og Politiken
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
454 Tysklands romantiske
Skole
paa sin Modstander ved at forelæse Kongen Paradescenen
af Zerbino med Hentydninger. Men Kongen overhørte
disse, og det Hele havde ikke videre Følger. Tieck
er meget stolt og glad over at kunne bevidne sin
fuldstændige Uskyldighed: Stykket var skrevet allerede
1796 under helt forskellige Forhold og er udelukkende
bygget paa Ungdomsindtryk. Han har Ret til at være
glad, forsaavidt personligt smædende Satire ikke hører
hjemme i Kunst. Men iøvrigt gør denne Anekdote nærmest
et tragikomisk Indtryk. Himlen véd det, denne Poesi
var ufarlig. Himlen véd, der var ingen Aarsag for
nogen Konge eller Regering i Verden til i ringeste
Maade at bekymre sig om dens Spydigheder. Skade
kun, at den bedste satiriske Poesi ikke er den, som
lader Alle trygge. Aristofanes’s Lystspil, hvormed
Tiecks Beundrere saa gerne har villet sammenligne
hans, var betydeligt mindre ufarlige og uskadelige,
og virkeligt store satiriske Værker fra den nyere Tid
som Moliéres Tartuffe eller Beaumar-chais’s Figaro har
den Ejendommelighed, at de ikke foregaar paa Maanen
og at de fører Krig mod Andet end de daarlige Poeter
og den moraliserende Poesi.
Det var da ogsaa langt fra, at Romantiken vedblev at
holde sig i denne Afstand fra Samfund og Politik.
Aaret 1806 var det kritiske Aar for Prøjsen og
Tyskland*). Landet var helt i den fremmede Erobrers
Magt. Men derfor har ogsaa alle de aandelige
Reformbestræbelser deres Udgangspunkt i dette
Aar. Man var naaet saa dybt ned i Ulykken, at en
energisk Opadstræben var uundgaaeligt nødvendig. Den
ufortrødne Friherre v Stein begyndte Omformningen
af det prøjsiske Samfund, Scharnhorst omdannede
Militærvæsnet, ja selv paa Universiteterne og den
studerende Ungdom kastede man et prøvende Blik og
kaldte i 1807 Fichte til Berlin. Denne Kaldelse var i
flere Henseender mærkværdig. Ved den vilde man vise,
at en ny og anden Aand fra nu af skulde raade. Da
Fichte 1792 havde forfattet sit første Værk Kritik
af al Aabenbaring, vovede han kun at lade det trykke
anonymt. Da han senere udgav sin Bog Tilbagefordring
af Tankens Frihed, vovede han end ikke at anføre
den By, i hvilken Bogen blev trykt. Den udkom i
Heliopolis, ligeledes anonymt. Da han endelig var
bleven ansat i Jena, fik han sin Afsked paa Grund af
Anklagen
") Ruge: Werke II. S. 60 ff.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
