Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - II. Den romantiske Skole i Tyskland - XVI. Den romantiske Poesi og Politiken
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
458 Tysklands romantiske
Skole
officer havde gjort Frihedskrigen med. Fouqué er
især den store Læseverden bekendt igennem sin
yndefulde lille Fortælling Undine, uden Tvivl
næst Tiecks Alferne (hvis Æmne hos os er
kendt gennem Heibergs Bearbejdelse deraf som
Lystspil) det Skrift, i hvilket den romantiske
Naturpoesi lagde sit skønneste og rigeste Indhold
for Dagen. Undine er den eneste virkelig
levende og anskuelige Skikkelse, som Fouqué
har frembragt. Aarsagen, hvorfor den lykkedes
ham, var rimeligvis den, at han her gik ud
paa at fremstille et Væsen, der kun var halvvejs
Menneske, halvvejs Naturelement, Bølge, Skum, Vandets
kølige Friskhed og vilde Bevægelse, et Væsen, som
det hedder, uden Sjæl; thi saalænge Undine endnu
ikke har givet sig hen til Ridderen, er
hun i magisk Forbindelse med det urolige
sjælløse Hav. Det er hende, som stænker dets
Skum mod Vinduet, og som lader det stige saalænge,
til det gør Halvøen til en Ø, og Ridderen bliver en
Fange i Fiskerhytteri. Fouqué, der var Digter uden
at være Sjælegransker, fandt i dette Naturvæsen,
der svarede til et af Elementerne og derfor selv
kun bestod af et eneste Livselement, en Genstand
for sin Fantasi, som denne var fuldstændig voksen,
og i hvis Billede Andersen senere skabte Den lille
Havfrue. Efter Brudenatten faar Undine Sjæl
og forvandles nå til Mønsteret paa den
lydige, ømme, følelsesfulde tyske Hustru.
Ridderens Haardhed imod hende dræber hende,
efter at hun først i sin store Godhed har ladet
Gaardens Brønd dække til med en uhyre Sten, for
at lukke sin Onkel Vandaanden Kiihleborn den eneste
Vej, ad hvilken han kunde stige op i Slottet
og hævne hende paa Ridderen. Da denne trods alJe
Advarsler er hende utro, og da hans Brud i sit Overmod
lader Stenen tage bort fra Brønden, tvinges Undine
af Skæbnen til at svæve op gennem denne
og bringe ham Døden i et Kys. Skønt dette Stof
var ægte middelalderligt, laant fra Paracelsus,
der i sin Lære om Elementar-aanderne havde
benyttet gammel Folketro som Grundlag,
og skønt Udførelsen i det Enkelte paa mange Steder
er baade fromladen og sødladen, har Digtningen dog
her til sit eget Bedste et frisk hedensk Anstrøg.
Undines Ejendommelighed ligger i hendes hedenske
Naturel, som det ytrer sig inden Daaben,
og ægte græsk er den Tanke, at ikke Manden med
Benraden henter den Døende, men at Naturaanden
bringer ham Døden i et elskovs-fuldt Kys.
Dog samtidig med at Fouqué i dette lille Æventyr
nedlagde
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
