Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - II. Den romantiske Skole i Tyskland - XVI. Den romantiske Poesi og Politiken
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
460 Tysklands romantiske
Skole
Værelse uden at ville høre Noget om de Lege, til
hvilke de andre adelige Jomfruer vilde indbyde mig
den Aften, og viste ærgerlig min Terne tilbage, da hun
bragte mig en skøn, med Perlemoder indlagt Medestang
med en lang Guldsnøre og Sølv-krog ind i mit Kammer.*
Mærkeligt er det, at man i en Verden, hvor man i
den Grad omgiver sig med Perlemoder, Guld og Sølv,
findes det nødvendigt udtrykkeligt at bemærke, at
man har havt disse fornemme Materialier i Hænde.
Følelserne er af samme Stof: Perlemoder og
Guldtraad. Ikke et eneste Pust af naturlig ubehersket
Tilbøjelighed, aldrig en Handling, som stammer fra
oprindelig uovervejet Lidenskab. Alle Følelser og
Lidenskaber er som Riddernes Skoleheste underkastede
en fuldstændig Dressur. Man véd altid forud,
hvorledes Alting vil gaa. Ridderne taler venskabeligt
med hinanden, ja behandler hinanden med den udsøgte
Høflighed, som er Væsener med Særrettigheder egen. Da
lader den Ene uforvarende et Ord falde, (om en Dame,
om et Dystløb) der gør det til en Nødvendighed for den
Anden at udfordre ham paa Liv og Død. Uden et Stænk
af smaaligt Nag eller Nid klæder de to Kæmper sig
nu i Vaaben, svinger sig paa deres fnysende Gangere,
Svendene slutter Kres og holder, hvis det er Midnat,
Faklerne i Vejret, medens man af bedste Evne hugger
løs paa hinanden. Naar den Ene saa synker blodig til
Jorden, kaster den Anden med Broderømhed sig over
ham, forbinder med udsøgt Saarlæge-kunst hans Saar,
giver ham sin Arm, og «højt tonende* vandrer de begge
i klirrende Rustninger derfra. - Her tilstræbes det
da at føre Menneskesjælens hele rige Liv tilbage
til nogle faa vedtagne Elementer: Æren, Troskaben,
Kærligheden med Knæfald i Tugt og Ære.
I Forening hermed staar den dybeste Foragt for alle
andre Stænder end dem som har Forrettigheder. Helten,
Ridder Otto, er paa Maskerade hos sin Ven, den unge
Købmand Tebaldo. Her optræder nogle Gøglere og opfører
forskellige Scener. Blandt andre kommer en Krigsmand
i Harnisk, der bøjer sig for PJutus, Rigdommens Gud
og siger følgende Vers:
For Buler Sølv og Guld for Blod! Saa slaas jeg som
en Kæmpe god.
«Plutus vilde netop give et sindrigt Svar; da foer
Hr. Otto v. Trautwangen i sin Vrede i Vejret og
raabte: Den Knægt dér
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
