Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - II. Den romantiske Skole i Tyskland - XVII. Romantiske Politikere
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
470 Tysklands romantiske
Skole
vistes Saadanne Klædninger afviste ’han med at henpege
til den underfulde Mangfoldiggørelse af Brødet i det
nye Testamente.*)
Formens fuldstændige Uafhængighed af Indholdet, som
Romantiken havde forkyndt i Digtekunsten, blev af
Gentz udøvet i Politiken. Ligesom Kleist paa nogle
Punkter svarer til Mérimée, har Gentz nogle Træk, der
minder om Talleyrand. Som moden Mand havde han kunnet
sætte under sit Billede, hvad Metternich satte under
sit: Kun ingen Patos! - Han er den haandgribelige
Personliggørelse af den romantisk-ironiske Genialitet,
Lucindé’s menneskevordne Aand. Helt udpræget bliver
han først efter sit 40de Aar, da paa de napoleonske
Kriges og Omvæltningers Tid Diplomatiets Virksomhed
fulgte, og da Løsenet blev Reaktion, det vil sige
Ro, Ro for enhver Pris, Slukning af alle Europas
Ildebrande, Hvile, dyb Hvile for alle Europas
Trætte og Syge og til Kræfter Kommende, og da al
Bestræbelse derfor som i en Sygestue gik ud paa at
bringe Urostifterne af Vejen og saa lydløst som muligt
forhindre Larm og Spektakel. «Gentz forstod,* siger
Gotschall, «at give den officielle Kundgørelses-Stil
hin usigelige Fernis, hin klassiske Glathed, hin
olympiske Højhed, der urørt af de Dødeliges Skæbner
ikke lod nogen Draabe Nektar og Ambrosia gaa tilspilde
af Gudeskaalen, om saa end Blodet flød i Strømme
i de lavere Egne. Denne fornemme Gliden hen over
de smaa Anstød, ved hvilke Nationer splintredes og
knustes, gav Datidens Enevoldsmagts-Politik et blidt,
yndefuldt Udtryk. Man hørte kun Pustet, ikke Knaldet;
det var den lydløse Myrden med en Vindbøsse. >
Man forfægtede udadtil Legitimitetens Grundsætning. I
Virkeligheden var det Hykleri; i Virkeligheden var
man yderst lidet lovtro, naar Ens Interesser bød
En det Modsatte. I saa Tilfælde gik det ganske til
efter Goethes Ord: «Ingen er mere legitim end den,
som kan hævde sig.» Den Sag, man forfægtede, var
altsaa ikke nogen god. Men selv en slet Sags Forsvarer
faar Interesse, ifald han besidder et fremragende
Talent. Og Gentz var lutter Talent. Med Rette siger
Varnhagen om ham: «Aldrig er det tyske Skolestøv
blevet hvirvlet i vej ret med større Glans, aldrig
har den pedantiske Kraft slaaet ud i yppigere Fylde.*
Friedrich v. Gentz blev født i Breslau 1764 af
borgerlige For-
*) Sepp: Gorres und seine Zeitgenossen.
Nordlingen 1877.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
