Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - II. Den romantiske Skole i Tyskland - XVII. Romantiske Politikere
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
476 Tysklands romantiske
Skole
V
udenfor det. Kan De bevise os, gjøre os begribeligt,
at al sund Videnskab, Indsigt i Natur, Lovgivning og
Samfundsforfatning ja endog Historie (som De etsteds
paastaar) er Værk af en guddommelig Aabenbaring og
kun kan udgaa fra en saadan, saa har De (hvad mig
angaar idetmindste) vundet Spil; saalænge dette ikke
lykkes Dem, staar vi fjernt, beundrer Dem, elsker
Dem ogsaa - men er ved en uoverstigelig Kløft skilte
fra Dem.» Man maa vide, at Adam Muller endog af den
hellige Trefoldighed beviste, at ethvert paa et enkelt
Princip hvilende nationaløkonomisk System maatte være
falsk. Han godtgør saaledes Nødvendigheden af die
Dreifelderwirthschaft. Nu, da Grækenland rejser sig,
ytrer Gentz, at Legitimitetsprincipet, som opstaaet i
Tiden, ogsaa maa tillempes efter Tiden, og udbryder
i disse mærkværdige Ord: «Jeg har stedse været mig
bevidst, at trods mine Fuldmagts-giveres Majestæt
og trods de enkelte Sejre, vi tilfægtede os, vilde
Tidsaanden dog tilsidst blive mægtigere end vi. Jeg
har vidst, at Pressen, hvormeget jeg end foragter dens
Udskejelser, vilde hævde sin frygtelige Overlegenhed
over al vor Visdom, og at Diplomaternes Kunst saa lidt
som Vold vilde kunne holde Ver-denshjulet tilbage.>
I sit 65. Aar fornam saa den opslidte, gigtsvage,
lidende Olding et dobbelt Sværmeri, der stod
i den særeste Modsætning til hans Alder og
Aandsretning. Ynglingen dukkede op i ham igen. Den ene
Genstand for hans Beundring var den da nitten-aarige
Danserinde Fanny Elsler, for hvem hans Begejstring og
Lidenskab ingen Grænse kendte. I hans Breve hedder
det: «Jeg har ene og alene vundet hende ved min
Elskovs Tryllekraft. Da hun lærte mig at kende, troede
hun endnu ikke, at der gaves en saadan Kærlighed
. . . Tænk Dem den Salighed, der ligger i en daglig,
helt uforstyrret Omgang med en Person, hos hvem Alt
henrykker mig, et Væsen, der ikke har nødig som Venus
at stige op af Havet, men i hvis Øjne, hvis Hænder,
hvis enkelte Yndigheder jeg Timer igennem kan fordybe
mig, hvis Stemme fortryller mig, og med hvem jeg fører
uendelige Samtaler som med den lærvilligste Elev -
jeg opdrager hende med faderlig Omhu - en Elev,
der paa én Gang er min Elskede og mit Barn.>
Det andet Sværmeri, der overrumplede ham, var
det for Heines da lige udkomne Sangenes Bog. Han
kunde længe nok kalde den forvovne Poet «en forrykt
Æventyrer«. Den gamle
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
