Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - II. Den romantiske Skole i Tyskland - XVII. Romantiske Politikere
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
478 Tysklands romantiske
Skole
Prøvelse tror at have opdaget Roden til al vore
Dages Fordærvelse og en af Hovedkilderne til Europas
Forfald.*
I politisk Henseende betegner han med skarp Bevidsthed
den klare Reaktion, og han skyr ikke som andre
hykleriske Reaktionære Ordet. I et Brev fra Verona
1822 fortæller han, at han ved et Middagsselskab hos
Metternich første Gang har set Chateaubriand, der har
forholdt sig yderst elskværdig og smigrende imod ham:
«Han sagde blandt Andet, at det var et Særsyn, som
umuligt vilde undgaa Historiens Opmærksomhed, at for
fire, fem Aar siden en Haandfuld Mennesker - de lod
sig tælle paa Fingrene - havde rejst sig i Europa for
at bekæmpe Revolutionen, og at det var lykkedes dem
den Dag idag med Regeringer og Hære at drage i Felten
mod den fælles Fjende. Som den dristige Reaktions
Tidsskel betegnede han i Frankrig Stiftelsen af Le
Conservateur, i Tyskland Kongressen i Karlsbad. Han
ser med sangvinsk Mod ud i Fremtiden og betragter det
gode Partis Sejr som vis. Al sand Kraft og alt sandt
Talent var paa vor Side, sammentrængt i omtrent ti
eller tolv Hoveder. Intet vilde være os farligere
end at anslaa de Revolutionæres Angreb højt eller
endog blot at frygte dem; de var med al deres Larm
elendige Vrøvlere, og jeg kunde neppe forestille mig,
hvor dybt Saadanne Folk som Benjamin Constant. Guizot,
Royer-Collard nutildags var sunkne i den offenlige
Mening, selv som Forfattere. Dette og mere sagde han
iøvrigt uden Ild og Liv, med stor Kulde og Ro.»
Gentz anede, da han skrev dette, ikke, hvilken
Overraskelse der snart skulde være ham forbeholdt
af denne Mand. To Aar efter Indtraf den Begivenhed,
der betegner Vendepunktet i den første Halvdel af
Aarhundredets Aandshistorie, Grænseskellet mellem
Vandene, Chateaubriands Udstødelse af Ministeriet
og Overgang til den liberale Opposition, hvis Fører
han blev. Det var denne Begivenhed, som tilligemed
Byrons samtidigt Indtrædende Død kaldte Frisindet i
Vaaben den hele civiliserede Verden over.
Gentz kunde ikke beherske sin Harme. Han skrev
efter Chateaubriands Artikel i Journal des Debats om
Censurens Ophævelse til en Ven: «Jeg underskriver
ethvert Ord, som De siger om Chateaubriand. Ogsaa
mig har i lang Tid Intet rystet og oprørt saaledes,
som denne virkeligt ryggesløse Artikel. Det er et
Værk af et Menneske, som, fordi det ikke lykkes ham at
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
