Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - III. Reaktionen i Frankrig - Indledning
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Indledning
7
Det var ikke paa en Gang blevet angrebet paa alle
aandelige Omraader; men det havde vist sig, at dets
Bestaaen i alle de forskellige Livskrese afhang
af dets Bestaaen i den Kres, der blev anset for
den højeste: Kirkens. Thi det var Kirken, der som
Myndighed meddelte Myndigheden paa alle de øvrige
Omraader (f. Eks. til Kongedømmet af Guds Naade,
til Ægteskabet som Sakramente o. s. v.).
Med Kirkens Autoritet stod og faldt derfor
Autoritetsprincipet i alle de afledede Autoriteter. Da
den kirkelige Autoritet var undergravet, drog den
alle de andre Myndigheder efter sig i sit Fald.
Ikke at den enkelte Mand, som i det 18de Aarhundrede
kraftigere og med mere Held end nogen anden
havde virket for Tankens Frigørelse fra Kirke
og Dogmer, havde forudset en saadan Virkning af
sin Stræben. Langtfra! Voltaire vilde ingen ydre
Omvæltning. I hans lille Fortælling Verden, som den
er (Le monde comme il va) bliver den vise Babouc vel
først meget oprørt ved Skuet af Fordærvelsen i den
store By Persepolis og ser meget klart, hvor langt
Alting er fra at være som det burde, men lidt efter
lidt faar han ogsaa Øje for de slette Forholds gode
Sider, og da det afhænger af hans Indberetning til
Engelen Ituriel, om Byen skal tilintetgøres eller
skaanes, er han ubetinget imod dens Ødelæggelse,
ja der tænkes tilsidst end ikke af Engelen paa
nogen Omdannelse af Persepolis’s Sæder, da «om
Alt end ikke er godt, det dog i ethvert Tilfælde
er taaleligt». Man kan neppe kalde denne Tankegang
oprørsk, og Voltaire er. idetmindste til visse Tider,
af samme Mening som Babouc. Voltaire søgte da ogsaa
bestandig til Fyrsterne, ikke til Folkene, for at faa
sine Ideer omsatte i Handling og erklærede ofte nok,
at Kongernes og Filosofernes Sag var én. Da derfor
Holbach og hans Medarbejdere lod sig forlyde med,
at der «blandt hine Magthavere af Guds Naade,
hine Guddommens Repræsentanter, neppe engang
hvert tusinde Aar fandtes en, der besad den mest
almindelige Retfærdigheds- eller Medlidenhedsfølelse
eller de simpleste Evner og Dyder», kunde Voltaire
ikke styre sin Harme. Hans Brevveksling med Kongen
af Prøjsen indeholder ligeledes heftige Vredesudbrud
over Bogen Natursystemet (Systéme de la nature). Han
kendte ikke sig selv igen i disse Lærlinge og i disse
Følgeslutninger.
Ikke desmindre er det Voltaire, der udgør det
nedbrydende
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
