Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - III. Reaktionen i Frankrig - I. Revolutionen
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Revolutionen
17
var det dog nu den Voltaireske Harme, der for lang
Tid alene havde Ordet.
Disse Aar var Girondinernes Tidsrum, og Girondinismen
er det historiske Udtryk for Voltaires Aand.
I en offenlig Erklæring, som er forfattet af
Girondinernes berømte Fører Vergniaud, hedder
det: «Oprørske Præster forbereder en Rejsning
imod Forfatningen; disse Voldsherredømmets frække
Drabanter anraaber alle. Troner om Guld og Soldater
for at generobre Frankrigs Scepter.* Som ’Minister
for det Indre sagde Roland: «Oprørske og hyklerske
Præster, der dækker deres Planer og Lidenskaber med
Religionens hellige Slør, betænker sig ikke paa at
ophidse Fanatismen og væbne deres vildledte Medborgere
med Utaalsomhedens Sværd.* Ja paa Forslaget om at
landsforvise Præsterne talte Vergniaud halvt i Spøg,
halvt i Alvor, som kunde man ikke være bekendt at
tilføje Udlandet et saadant Onde, som man afstedkom
ved at sende det denne Foræring. «I Almindelighed,*
sagde han, «gives der ikke noget mere Usædeligt end at
sende et Nabofolk de Forbrydere, for hvilke et Samfund
vil befri sig selv.* Han trøster sig imidlertid med,
at de vil blive modtagne som sande Helgene i Italien
og «at Paven i den Foræring af saamange levende
Helgene, som vi sender ham, vil se et beskedent Forsøg
paa at udtrykke vor Erkendtlighed for alle de Arme,
de Ben og de Relikvier af døde Helgene, hvormed han
gennem Aarhundreder saa rigeligt har betænkt vor
fromme Lettroenhed.*
Ja, tilføjer Girondineren Isnard, den senere Formand
for Konventet: «Lad os sende disse Pestbefængte til
Roms og Italiens Hospitaler.* Han udvikler, at naar
en Præst er fordærvet, er han det aldrig halvt, at det
at tilgive Forbrydelser er det Samme som at deltage i
dem, at der maa gøres en Ende paa Tingenes Tilstand
som den er, og at det er Revolutionens Fjender,
der selv tvinger den til at knuse dem. Han udraaber
for første Gang det frygtelige Ord, der senere fandt
saa mangedobbelt Ekko: «Der behøves ingen Beviser.*
Det vil sige, at Præsten burde udjages af Frankrig,
saasnart der overhovedet klagedes over ham.
Og da der nu ytredes Frygt for ved disse
Foranstaltninger at afstedkomme Borgerkrig, holdt
den bekendte Girondiner Guadet, Discipel af Holbach,
en beroligende Tale, hvori han bl. A. sagde: «Enhver
véd, at Præsten er lige saa fejg som haves3rg, at han
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
