Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - III. Reaktionen i Frankrig - I. Revolutionen
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Revolutionen
27
da efter Robespierre’s Fald de Besiddendes Reaktion
mod de Ejendomsløse begyndte, opstod Angreb paa
Ejendomsretten som saadan, og Babeuf’s kommunistiske
Sammensværgelse fulgte. Den blev forraadt og knust,
druknet i sine Ophavsmænds Blod uden at nogen
Stemme hævede sig til Gunst for dens Ideer. End ikke
Socialismen bragte det jo under Revolutionen til mere
end Tilløb.
Medens imidlertid Girondinernes Udkast til Erklæringen
af Menneskerettighederne først og fremmest værner
om den Enkeltes Ret: om Samvittigheden, om den frie
Tanke (les franchises de la pensée, som man dengang
sagde), om Arnens Ukrænkelighed, om Lighed for Loven,
om Forholdsmæssighed mellem Brøde og Straf, betoner
Jakobinerne paa alle Punkter Menneskenes Ansvar for
hverandre og Broderskabets Pligt.
Girondinerne opstillede
Ikke-Indblandings-Grundsætningen. Jakobinerne
lærte: ^Menneskene fra alle Lande er Brødre,
og de forskellige Folk bør hjælpe hverandre af
al deres Evne som Borgere af samme Stat. Den,
der undertrykker en eneste Nation, erklærer sig
for en Fjende af dem alle. De, som fører Krig mod
et Folk for at standse Frihedens Fremskridt og
tilintetgøre Menneskerettighederne, bør forfølges
af alle Folkeslag, ikke som almindelige Fjender,
men som oprørske Mordere og Røvere.
Girondinerne bekæmpede ethvert Voldsherredømme, der
havde menneskeligt Aasyn, men de stræbte sjældnere
at yde Beskyttelse mod Forholdenes Voldsmagt. De gik
hyppigst negativt tilværks. Jakobinerne saa klarere
det Unyttige i at indrømme den Værkbrudne Ret til
at blive helbredet, naar man ikke helbredte ham,
og det Haanlige i højtideligt at sikre den Lamme
Retten til at gaa. Modsætningen var dog ikke skarp;
thi Girondineren Condorcet anede saa godt som nogen
Jakobiner, at den frie Kappestrid var en Løgn i det
Øjeblik, Deltagerne i den ved Løbets Begyndelse var
saaledes stillede, at den ene sad paa en fortræffelig
Hest, medens den anden maatte løbe paa bare Fødder.
Det var den almindelige «Følelse af Samfundspligt*
(som Rousseau bestemte den), der foranledigede
Robespierres lærerige Indskriden i Kampen
mellem Revolutionen og den positive Religion. Da
Revolutionen først én Gang havde gjort Indhug i
Kirkerne med Øksen i Haanden, syntes Bevægelsen at
skulle blive uimodstaaelig. Man besteg de skrøbeligste
Stilladser oppe under Kirkens Hvælving for at udskrabe
Paveansigter, som hundrede
G. Brandes: Samlede Skrifter. V.
3
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
