Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - III. Reaktionen i Frankrig - I. Revolutionen
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
28 Reaktionen
i Frankrig
Aars Spindelvæv havde skjult. Helgenerne kastedes
ned fra deres Vægfordybninger, og Troeshadet
tilintetgjorde ypperlige Værker af gotisk Kunst;
den revolutionære Udsendings Lompe blev baaret om
i Kældrene og kastede sit Lys paa de Dødes blege
Ansigter, medens Alterstumperne ophobedes «som
uformelige Stene i et Stenbrud*. Formændene for
de revolutionære Udvalg bar Fløjls-benklæder, der
var skaarne ud af Bispekaaber, og Skjorter, der var
gjorte af Kordrengenes Messesærker. Mærkeligt nok
optraadte tilsidst nogle faa ateistiske Sværmere
(Anacharsis Clootz af tysk Oprindelse, Chaumette og
Hébert) og rev Masserne med sig i Kirke-stormeriet.
Ellers hører man under Revolutionen lige saa lidt til
Ateisme som til Socialisme. I Almindelighed finder
man hos de folke-kaarne Mænd i uforanderligt gentagne
Vendinger Voltaires og Rousseaus fælles Religion:
Troen paa Gud og Udødelighed. Saaledes ogsaa i
alle Samtidens Skrifter. Thomas Paynes Fornuftens
Tidsalder er et godt Eksempel. Selv saa hensynsløst
letfærdigt et Digt som Parny’s Gudekrigen prædiker
samme Lære. Camille Desmoulins skriver i et Brev: «Min
kære Manuel! Kongerne er modne (murs), nien Vorherre
(le bon Dieu) er det ikke endnu. Mærk, at jeg siger
Vorherre, ikke Gud, som er ganske forskellig fra bam.»
Dette Standpunkt er Tidens; dens Opgave var ikke at
underkaste Gudsbegrebet en Kritik, men at frigøre det
fra de positive Religioners Sagnverden. Heri ligger
det, at Ateisternes Optræden i Nationalforsamlingen
fører den revolutionære Bevægelse ud over dens
egenlige Maal og foranlediger Udskejelser, som maatte
skade og nedsætte Revolutionen i Samtidens Øjne.
Clootz fik en Biskop ved Navn Gobel bevæget til i
et Brev til Konventet at afgive en Erklæring, som
begyndte: «Borgere, Repræsentanter! Jeg er Præst,
det vil sige Markskriger. Hidtil har jeg været en
ærlig Markskriger, jeg har kun bedraget, fordi jeg
selv var bedraget.» Det endte naturligvis med, at
han nu havde omvendt sig til Filosofien.
Chaumette, en Sværmer, der havde faaet Piskestraffen
afskaffet i Opdragelsesanstalterne og udvirket
Ophævelsen af den lovligt ordnede Prostitution, fik
Kommunen til for Fremtiden at indvie Notre Dame til
«Dyrkelsen af Fornuften*. Der blev i Kirken oprejst
et Tempel med Indskrift Til Filosofien, hvis Indgang
smykkedes med Byster af Tænkere. Da det første Gang
blev aabnet, traadte en ung Skuespillerinde, Frøken
Candeille, forestillende
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
