Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - III. Reaktionen i Frankrig - I. Revolutionen
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Revolutionen
29
Friheden, ud deraf, og en Hymne til Friheden af
Marie-Joseph Chénier, til hvilken Republikens
Komponist Gossec havde sat Musik, blev sungen til
hendes Ære. En anden Gang blev Frøken Maillard
fra Operaen, en smuk og statelig Kvinde, med
den røde Jakobinerhue over det udslaaede Haar,
med en himmelblaa Raabe over sine hvide Skuldre,
som Fornuftens Gudinde baaren højt paa en med
Egeguirlander omslynget Bærestol ud af den fordums
Katedralkirke, ledsaget af Hornmusik, Mænd med røde
Huer og talrige Konventsmedlemmer, og bragt ind i
Konventets Forsamling, hvor Formanden trykkede et Kys
paa hendes Pande. Men disse i og for sig uskyldige
Ceremonier blev forvrængede ved paa pøbelagtig Vis at
efterlignes af Pøbelen. Løsagtige Kvinder lod sig bære
i Triumf som Fornuftgudinder. Kirkerne blev benyttede
til Sviregilder, ja Kirken Saint-Eustache blev
ligefrem forvandlet til Kro. Den hellige Geneviéves
Relikvier blev brændte op, Træhelgener, Bønnebøger,
gamle og nye Testamenter brændtes paa Greve-Pladsen
i Saadanne Masser, at Baalet steg til Husenes andet
Stokværk.
Clootz blev udnævnt til Jakobiner-Klubbens Formand. Da
bevægede Robespierre som god Lærling af Rousseau
og med Blikket rettet paa Europa Konventet til
at udstede den Kundgørelse, at det franske Folk
anerkendte Tilværelsen af det højeste Væsen, ligesom
det var ham, der bevægede Jakobinerne til at indgive
en Henvendelse til Konventet om, at Forsamlingen
skulde gøre sit for at genoprette Troen paa Gud
og Sjælens Udødelighed. Han angreb Kirkestormerne
som Fanatikere af Katolikernes Art og han angreb
Ateismen som ^aristokratisk*. Da han endelig i Maj
1794 besteg Talerstolen for at opfordre Konventet
til at højtideligholde Festen for det højeste Væsen,
vendte han sig efter nogle begejstrede Ord til Ære
for Rousseau ligesaa bestemt imod Kristendommen:
«Alle Opdigtelser forsvinder overfor Sandheden og
alle Galskaber falder for Fornuften . . . Hvad har
Præsterne at gøre med Gud? Præsterne forholder sig
til Sædeligheden som Markskrigerne forholder sig
til Lægekunsten.» I Overensstemmelse med det hele
Aarhundredes Indbildning, at det er Præsterne, som
har opfundet Religionerne, siger han: «Præsterne
har gjort Gud til en Ildkugle, en Okse, et Træ, et
Menneske, en Konge. Det højeste Væsens sande Præst det
er Naturen, dets Tempel Altet, dets Dyrkelse Dyden.»
Han viser fremdeles, at
Præsterne overalt har støttet Voldsherredømmet:
«Det er Jer,
3*
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
